Af - 17/01-14 20:07

Fandt efterladt mappe med 2,5 mio. kroner!Fandt efterladt mappe med 2,5 mio. kroner!

En 55-årig mand hyldes for sin ærlighed, efter han gjorde det utrolige fund.

Den 55-årige jernbanearbejder Mario kunne ikke tro sine egne øjne, da han åbnede en efterladt mappe, han havde fundet på sin arbejdsplads.
I den lå 330.000 euro, svarende til 2,5 mio. danske kroner, checks og kreditkort.

- Min kone græd, da jeg kom hjem og fortalte det, siger italieneren, der i landets medier hyldes for sin ærlighed.

Han arbejder ved Cadorna-stationen i Milano, og da han gik gennem venteområdet, opdagede han en glemt mappe under en af bænkene. I den lå altså det skyhøje beløb, men selv om det fik konen til at græde, var han aldrig i tvivl om, at han skulle aflevere pengene til den rette ejer: En 70-årig forretningsmand fra den nærliggende by Bergamo.

- Folk må gerne grine af mig, men jeg tøvede aldrig med at returnere pengene. Ikke et øjeblik, siger Mario til avisen Il Giorno.

Da han havde fundet mappen satte han med det samme kurs mod hittegodskontoret, hvor han ringede til mappens ejer, som var fremme kort efter.

- Han omfavnede mig og sagde, at det var hans lykkedag. Bagefter tog vi en kop kaffe.

Hvis den 55-årige fik en belønning, snakker han ikke højt om det. Til gengæld røber han gerne, at konen ikke blev alt for skuffet.

- Hun brød sammen og begyndte at græde, men hun var ikke overrasket: Det er sådan, som vi er, siger Mario.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx