Af - 22/01-15 16:33

TOP 7: Det ville vi ønske, vi havde vidst om livet og kærlighedTOP 7: Det ville vi ønske, vi havde vidst om livet og kærlighed

Når det meste af livet er levet, hvad ville man så ønske, man havde vidst fra starten? En forsker spurgte over 1000 ældre, hvad de har lært om livet og kærligheden. Her er en top 7 over deres svar

storybild

(Billede: Polfoto)

- Kan vi bruge de ældre som eksperter, der kan lære os, hvordan vi skal leve vores liv bedst muligt?

Det spørgsmål har den amerikanske Ph.D. og gerontolog Karl Pillemer fra det prestigefyldte Cornell Universitet stillet sig selv, og han har gennem de sidste mange år systematisk interviewet over 1000 ældre amerikanere for at indsamle deres bedste råd om livet.

Han har samlet syv af råd til avisen The Huffington Post, som han hørte fra de ældre igen og igen. Rådene handler om det, de ældre fortrød mest, det der gjorde dem lykkelige, det som fik dem igennem livets op- og nedture og det, der fik deres parforhold til at fungere.

1. Hold op med at bekymre dig

Hvad er det, vi fortryder mest, når livet er slut? At vi har brugt så stor en del af tilværelsen på bekymringer.

Det de ældre fortrød mest var, at de havde brugt så stor en del af deres liv på at bekymre sig.

Det var det altdominerende svar fra de gamle, og det handlede især om de bekymringer, man ikke kan gøre noget ved. En ældre kvinde beskrev det således:

- Jeg vidste, at der ville komme fyringer på min arbejdsplads, og jeg brugte tre måneder på at bekymre mig konstant uden at gøre noget ved det. Det gjorde mit liv til et helvede, for jeg kunne ikke tænke på andet, selv om jeg ikke kunne stille noget op. Jeg ville ønske, jeg kunne få de tre måneder igen, for det var spild af mit liv.

De ældre fortalte også, at størstedelen af de ting, de bekymrede sig om skulle ske, aldrig skete.

2. Du må ikke hænge dig i de små ting, når du er i et forhold

I sine mange interviews med de ældre, fandt Karl Pillemer ud af, at de ældres erfaringer, når det handlede om at have et lykkeligt parforhold, stemte overens med videnskaben.

Tove i opgør med telefon-svindlerne: Sådan tager hun kampen op
Tove i opgør med telefon-svindlerne: Sådan tager hun kampen op

Det handler om at tænke småt. Minutter og dage frem for år frem i tiden. Et forhold består af tusindvis af bittesmå daglige interaktioner med din partner, og det er her, du skal huske at være positiv og støttende frem for afvisende og uinteresseret, for det er det, som tæller i det lange løb.

Vær positiv, munter og støttende i de små situationer i hverdagen - det er det, som tæller i det lange løb.

Forskning har vist, at det kræver ti positive interaktioner, hvis du vil opveje en negativ, så det er utroligt vigtigt, at dit forhold primært består af positive interaktioner i hverdagen. Det samme sagde de ældre.

De ældre understregede, hvor vigtigt det er, at du er høflig i dit forhold, og at du bliver ved med at anstrenge dig. Giv komplimenter, arranger små overraskelser og tag opvasken, selv om det ikke er din tur.

Prøv også at finde nogle interesser, I kan dyrke sammen, rådede de ældre.

3. Du må ikke ofre dit parforhold på bekostning af dine børn

Indenfor forskningen findes der en U-formet kurve, der beskriver udviklingen i et ægteskab. Den viser, at ægteskabet starter lykkeligt, men så falder lykken dramatisk, når det første barn bliver født, og lykken når først samme høje startniveau, når det sidste barn er flyttet hjemmefra.

Det er sjældent, at par, der har et frygteligt forhold, er særligt gode forældre.

Det var også et mønster, de ældre genkendte, og de mente, at det var utrolig vigtigt at sætte ægteskabet først og ikke lade børn komme i vejen for et godt forhold. De gamle amerikanere rådede til, at du lever dit ægteskab efter sikkerhedsanvisningerne på flyene. Tag først selv iltmasken på, og giv derefter dit barn en på.

Vil du være lykkelig? Så er religion vejen frem
Vil du være lykkelig? Så er religion vejen frem

Det skal forstås på den måde, at hvis du ikke passer på dit forhold, har du svært ved at være en god forælder. Det er nemlig sjældent at folk, der har et frygteligt forhold, er gode forældre.

De ældre rådede til, at man som par husker at hyre babysittere, at man dater og at man kommer ud af huset.

4. Par, der har samme værdier, har bedre forhold

De ældre var meget enige om en ting, når det kommer til at have et lykkeligt forhold. Vælg en partner, der har samme værdier, som du har.

Du skal altså finde en, der er enig med dig i, hvor vigtigt arbejde er i forhold til fritid og familie. Som gerne vil have lige så mange børn som dig og opdrage dem på samme måde. Og som har samme syn på økonomi.

Dit forhold bliver lettere, hvis din partner og dig er enige om, de store ting i livet og vil de samme ting.

Det gør nemlig dit forhold meget lettere, og det er ikke ensbetydende med, at du og din partner ikke kan være forskellige og have uenigheder, men når det handler om de store ting i livet, er det bedst, hvis I vil det samme.

5. Kommuniker tidligt og kommuniker meget

Vil du gerne have fire børn? Så skal du fortælle din kæreste om det i begyndelsen af jeres forhold, for du risikerer, at han eller hun ikke vil have nogen, og det er en forskel, som er svær at enes om.

Hemmeligheden bag et langt og godt ægteskab er at kommunikere tidligt og meget om vigtige emner.

De ældre, der havde været gift i mange år, sagde samstemmende, at en af grundene til, at de havde haft et succesfuldt ægteskab var, at de havde lært at kommunikere godt og tidligt om vigtige emner.

De yngre gør Danmark mindre lykkelig
De yngre gør Danmark mindre lykkelig

De gamle, der var blevet skilt, fortalte også, at det var problemer med at kommunikere med deres partner, som var skyld i skilsmissen.

6. Tænk på ægteskab som en diciplin

For de ældre var det en selvfølge, at et ægteskab skulle holde for evigt. Det var et ubrydeligt bånd, og man var derfor nødt til at få det til at fungere.

Det har Kim Pillemer tolket som om, at de ældre anser ægteskab for at være en diciplin. Ikke en straf, men en diciplin du lærer at mestre på samme måde, som du kan lære at spille musik eller blive god til en sport.

Ægteskab er en diciplin, du skal lære at mestre. På samme måde, som du skal øve dig i at blive god til at spille på et instrument eller dyrke en sportsgren.

I et ægteskab skal du bliver ved med at øve dig i at blive bedre til at kommunikere, løse problemer og få en større interesse i forholdet.

Ideen om, at ægteskab er for livet, formede de ældres syn på det og dermed også måden, de håndterede problemer, når de opstod.

7. Tag dig tid til at fortælle din livshistorie

Der findes masser af forskning, der viser, at ældre har brug for at kunne opsummere deres liv som en meningsfuld fortælling.

Når døden nærmer sig, har vi brug for at føle, at vores liv har haft en mening, og kan vi det, er vi mere lykkelige.

Hvis vi føler, at fortællingen om vores liv er god, og at den betyder noget, er vi mere lykkelige som gamle.

Det er derfor, at så mange ældre skriver deres erindringer, og Karl Pillemer gør opmærksom på, at det er fortællinger, som unge mennesker går glip af.

Før i tiden blev ældre spurgt af yngre, når de havde brug for råd om livet, men det er ikke tilfældet længere, og det er synd for både unge og ældre.

De ældre har nemlig brug for at dele ud af deres livserfaring, og de unge kunne få meget ud af at lytte til den.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx