02/08-17 20:01; Opdateret: 02/08-17 20:57

Lille fly nødlander på strand i Portugal og dræber toLille fly nødlander på strand i Portugal og dræber to

En otteårig pige og en 56-årig mand omkom, da et mindre fly nødlandede på en tætpakket strand nær Lissabon.

storybild

Lissabon. To er dræbt, efter at et sportsfly onsdag foretog en nødlanding på en strand. Det skete syd for Portugals hovedstad, Lissabon.

En otteårig pige og en 56-årig mand, som befandt sig på stranden, blev dræbt, oplyser portugisiske myndigheder. Der er ikke umiddelbart meldinger om andre tilskadekomne.

Pigen var på stranden sammen med sine forældre, der begge er uskadt.

Der var hundredvis af strandgæster på Sao Joao-stranden i byen Caparica, da flyet nærmede sig fra oven.

Øjenvidner fortæller, at der udbrød panik på stranden. Mange strandgæster løb ud i vandet for at undgå at blive ramt af flyet.

Det lille fly, som havde to personer om bord, så ud til at være i vanskeligheder. Det svajede fra side til side, da det fløj lavt hen over de mange solbadere.

Billeder fra ulykkesstedet tyder på, at flyets venstre vinge var delvist kollapset.

De to personer om bord på flyet er uskadt. De er nu ved at blive afhørt af politiet.

Flyet er af typen Cessna 152. Det tilhører en flyveklub i Torres Vedras nord for Lissabon, skriver portugisiske medier.

Ulykken skete omkring klokken 16.50 lokal tid (17.50 dansk tid), oplyser portugisiske myndigheder.

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvilken nationalitet de to dræbte havde. Men stranden er den, der ligger tættest på Lissabon, og mange af byens indbyggere tager hertil.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx