Af INGELISE SKRYDSTRUP - 17/04-17 17:33

Mor og datter fundet døde i sauna: Kæmpede for deres livMor og datter fundet døde i sauna: Kæmpede for deres liv

Tjekkiet: En 65-årig kvinde og hendes 45-årige datter er blevet fundet livløse i en sauna.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix)

En 65-årig kvinde og hendes 45-årige datter er blevet fundet livløse i en sauna i et privat hjem i byen Jicin nordøst for den tjekkiske hovedstad Prag.

Ulykken skete lørdag aften, hvor kvinden og hendes datter var på besøg hos en bekendt i en kolonihave, fortæller det tjekkiske politis talskvinde, Iva Kormosova.

- De benyttede saunaen hos deres ven i kolonihaven.Efter 90 minutter mente ejeren, at de to kvinder havde tilbragt for lang tid i saunaen. Da hun ville kigge til dem, fandt hun dem begge liggende døde på gulvet i saunaen, fortæller Iva Kormosova.

Umiddelbart ser det ud til, at årsagen til ulykken skyldes, at saunaens indvendige dørhåndtag var faldet af. De to kvinder havde derefter forsøgt at knuse ruden i saunaens dør for at slippe ud af den dødbringende fælde. Men forgæves.

Ejeren fik straks tilkaldt en lægeambulance, men begge kvinder var allerede konstateret døde.

Begge kvinder skal nu opduceres, og politiets teknikere skal undersøge for tekniske spor.

I 2010 døde en russer under 'VM i sauna' efter at have siddet 7 minutter i en 110 grader varm sauna.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx