Af - 27/05-14 18:36; Opdateret: 27/05-14 19:10

Dødsdømt kvinde føder barn: Får lov at leve i to årDødsdømt kvinde føder barn: Får lov at leve i to år

Mariam Yahia får lov at se sit barn blive to år gammel, inden hun skal hænges for at være kristen.

storybild

Mariam Yahia har fået udsat sin hængning.

Den 27-årige sudanske kvinde Mariam Yahia, der tidligere på måneden blev dødsdømt, fordi hun havde giftet sig med en kristen mand, har født en baby i fængslet i Khartoum. Det skriver BBC, som har talt med kvindens advokat.

Gravid kristen kvinde dømt for sin tro: Skal hænges
Gravid kristen kvinde dømt for sin tro: Skal hænges

Ifølge det britiske medie har myndighederne i Sudan nu besluttet, at udskyde Meriam Yehyas hængning til barnet er fyldt to år.

Den sudanske kvindes dødsdom, som blev afsagt af en islamisk domstol i Khartoum, har vakt stor international kritik. Vestlige ambassader i Sudan har forsøgt at få landets retsvæsen til at omstøde dommen og i stedet acceptere kvindens religion.

Mariam Yahia blev ifølge Amnesty International allerede anholdt i august 2013 og anklaget for utroskab. Tidligere i år blev hun så også sigtet for at have forladt islam, da hun slog fast, at hun var kristen.

Ung kvinde risikerer dødsstraf: Gifter sig med kristen
Ung kvinde risikerer dødsstraf: Gifter sig med kristen

Ud over dødsdommen står Mariam Yahia også til at modtage 100 piskeslag. Ifølge BBC bliver den straf ført ud i livet, når hun er kommet sig efter fødslen.

Mariam Yahia har foruden sit nyfødte barn også en søn på 20 måneder, som er indespærret sammen med hende i fængslet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx