05/09-17 10:53

Tysklands små partier optrapper valgkamp i slutfaseTysklands små partier optrapper valgkamp i slutfase

De Grønne kritiserer både den ydre venstrefløj og den ydere højrefløj for letkøbt EU-skepsis.

storybild

I debatten mellem de mindre partier knap tre uger før forbundsdagsvalget den 24. september er der fokus på fundamentale uenigheder. I tv-debatten mandag angreb Cem Özdemir fra De Grønne venstrefløjspartiet Die Linke og det stærkt højreorienterede parti Alternative für Deutschland (AfD) for deres skepsis over for EU. Scanpix/John Macdougall

Berlin. De ledende kandidater fra Tysklands små politiske partier markerede mandag, at valgkampen er gået ind i den afsluttende fase. Det skete i en tv-debat om indvandring, sikkerhed og udenrigspolitik.

Opgøret kommer efter en tv-duel mellem den konservative forbundskansler, Angela Merkel, og hendes udfordrer fra socialdemokratiet SPD, Martin Schulz.

De havde langt henad vejen svært ved at være uenige om, hvilken politik en forbundsregering skal have.

De to partier indgår i en regering sammen i en såkaldt stor koalition, og enigheden under tv-duellen har forstærket spekulationer om, at den samme store koalition vil fortsætte efter valget.

Både Merkel og Schulz har dog sagt, at de ikke ønsker at indgå i endnu en stor koalition.

Meningsmålinger tyder på, at et stabilt flertal enten kun kan fås af en stor koalition eller eventuelt i en koalition mellem CDU/CSU, det liberale parti FDP og miljøpartiet De Grønne.

I debatten mellem de mindre partier knap tre uger før forbundsdagsvalget den 24. september var der fokus på fundamentale uenigheder.

I tv-debatten mandag angreb Cem Özdemir fra De Grønne venstrefløjspartiet Die Linke og det stærkt højreorienterede parti Alternative für Deutschland (AfD) for deres skepsis over for EU.

- Denne antieuropæiske populisme er simpelthen forkastelig - uanset om den kommer fra det yderste højre eller det yderste venstre, sagde Özdemir.

Han understregede, at Tyskland nyder utrolig godt af EU-medlemskabet.

Samtidig hævdede han, at alt for mange politikere slipper alt for let afsted med at kritisere Bruxelles for problemer i de enkelte medlemslande.

AfD-politikeren Alice Weidel krævede mere effektiv grænsekontrol og lagde op til, at der højst skal accepteres 10.000 flygtninge årligt.

Det konservative CSU i Bayern ønsker et officielt loft på 200.000 flygtninge årligt.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx