Af Bo Poulsen - 09/01-18 08:51

Mand satte ild til kæmpe edderkop - den tog en voldsom hævn over ham Mand satte ild til kæmpe edderkop - den tog en voldsom hævn over ham

Det var en rigtig dum idé

storybild

Arkivfoto.

Søndag formiddag i den amerikanske by Redding i Californien fik en mand den skarpe idé at sætte ild til en edderkop med en lighter.

Han fik umiddelbart kål på den 'store edderkop', som havde fundet vej ind på mandens soveværelse, men til gengæld fik den hævn over ham.

Edderkoppen løb nemlig rundt i lejligheden som en lille ildkugle og satte ild til en madras. Herefter spredte ilden sig til en flag-samling og gardinerne i soveværelset. Det skriver lokalmediet Record Searchlight.

Lejlighedens to mandlige beboere forsøgte herefter at slukke ilden med en haveslange, men det var for sent. Branden blev først slukket efter 20 minutter med hjælp fra det lokale brandvæsen. Men på daværende tidspunkt var der forårsaget skader for 11.000 dollars svarende til lidt under 70.000 danske kroner.

De to mandlige beboere er nu nødt til at flytte, da lejligheden er blevet ubeboelig som resultat af ildebranden.

Ingen kom til skade.

Her kan du se et billede, der er taget af lejligheden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx