Af Ritzau - 11/03-17 21:45; Opdateret: 11/03-17 23:06

Konflikt vokser: Tyrkisk politi blokerer Hollands ambassadeKonflikt vokser: Tyrkisk politi blokerer Hollands ambassade

Politi har blokeret adgangen til Hollands ambassade i Ankara, efter at tyrkisk minister er stoppet i Holland.

storybild

(Billede: Scanpix/bas Czerwinski)

Tyrkisk politi har blokeret adgangen til Hollands ambassade og konsulat i Tyrkiet.

- Af sikkerhedshensyn er indgang og udgang til Hollands ambassade i Ankara og generalkonsulatet i Istanbul blevet lukket, siger en kilde i udenrigsministeriet til det russiske nyhedsbureau Tass.

Ambassadørboligen i Ankara er lukket af samme hensyn, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at Tyrkiets familieminister er blevet tilbageholdt i Rotterdam lørdag.

Hun havde valgt at køre i bil til Holland, da Holland har nægtet at lade et tyrkisk regeringsfly lande.

LÆS OGSÅ: Politi i Holland tilbageholder trodsig tyrkisk minister

Flere hundrede tyrkere demonstrerer lørdag aften ved landets officielle repræsentation i Rotterdam. Det fremgår af videobilleder, som flere medier i Holland bringer.

Mindst to tyrkiske ministre har de seneste dage haft planer om at rejse til Holland og andre EU-lande, hvor der bor store tyrkiske mindretal.

Regeringen i Ankara ønsker at sikre opbakning til en folkeafstemning om ændring af landets forfatning.

LÆS OGSÅ: Tyrkiet-kender: Vælgermøder vigtige for Erdogans magtbase

Tyrkerne skal i april stemme om forfatningsændringen, der vil sikre præsident Recep Tayyip Erdogan flere beføjelser.

Udenrigsministeriet i Ankara her ifølge Reuters sagt, at den hollandske ambassadør ikke er velkommen i Tyrkiet i øjeblikket.

Ambassadøren opholder sig aktuelt uden for Tyrkiet.

LÆS OGSÅ: Tyrkisk minister tager motorvej til Holland efter flyforbud

LÆS OGSÅ: Erdogan kalder Holland for nazister og fascister

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx