Af - 13/12-13 10:13

Englands voldeligste fange tilbage i helvedeEnglands voldeligste fange tilbage i helvede

Englands voldeligste mand er nu røget tilbage til sit hadefængsel

storybild

Foto fra Facebook

Der er næppe nogen, der er så velbevandret i viden omkring, hvordan engelske fængsler ser ud inde fra, som Charles Bronson.

Gennem de sidste 40 år er han blevet flyttet over 120 gange fra det ene fængsel til det andet, fordi han er aldeles umedgørlig og utilregnelig.

Utallige gange har han forårsaget uro og kaos i de fængsler, hvor han har været buret inde, fordi han er ultra voldelig.

Nu er han flyttet tilbage til det fængsel, der ifølge ham selv, er det værste: HMP Woodhill.

Det skriver The Mirror.

Her måtte vagter for tre år siden sende en hund på voldsmanden, før end de kunne overmande ham. Bronson greb hunden i en hovedlås og slog løs på den med sin anden arm, inden fængselsbetjente fik overtaget i den brutale kamp.

Siden blev han igen flyttet. Men nu er han altså på vej tilbage til fængslet i Buckinghamshire, der ligger omkring 100 kilometer nord for London.

Filmmuse
Bronson har begæret flytning til et åbent fængsel, men det er blevet afvist.

En talsperson for Bronson har sagt, at flytningen til Woodhill sker fordi, fængselssystemet ønsker at bevise, at Bronson ikke kan opføre sig ordentligt, selvom Bronson selv har påstået i sin flytteanmodning, at han har forandret sig.

61-årige Charles Bronson, der har taget navn efter Western-stjernen af samme navn, kom oprindeligt i fængsel for et røveri i 1974, men han har siden forlænget sin straf, der lød på syv år, til livstid, på grund af sine mange overfald. Helt konkret ledte en gidseltagning i et fængsel til livstidsdommen.

Af de 40 år, han har tilbragt i brummen, har de 30 år været i isolation

Den danske instruktør, Nicolas Winding Refn, lavede i 2008 en film om den voldelige personage. Her spiller Tom Hardy den hårdkogte næveuddeler.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx