Af Berit Hartung - 02/12-17 16:29

Britisk familiefar gav cigaret til hjemløs mand: Da han så, hvem han var, fik han et chokBritisk familiefar gav cigaret til hjemløs mand: Da han så, hvem han var, fik han et chok

Det var et hverdagsmirakel af de helt store, da to britiske brødre fandt hinanden igen efter at have levet separat det meste af deres liv.

storybild

Det var et rent tilfælde, at brødrene Roy Aspinall (tv) og Billy White blev genforenet efter at have levet det meste af deres liv hver for sig.

Historien er som taget ud af den bedste Hollywood-film:

En mand - far til hele seks børn - kommer gående på gaden og får øje på en hjemløs mand. Noget får ham til at stoppe op. Han forbarmer sig over den hjemløse og tilbyder ham en cigaret. Manden virker bekendt. De falder i snak. Og pludselig går det op for familiefaderen, at han står face to face med sin bror, som han ikke har set, siden han var barn. Det skriver The Mirror.

Ja, det lyder som noget fra en film. Eller en drøm. Ikke desto mindre er det, hvad der rent faktisk skete, da den britiske krigsveteran Roy Aspinall i begyndelsen af november var på vej hjem fra en militær mindehøjtidelighed i den nordvest engelske by Wigan;

Pludselig fik han øje på en hjemløs mand, som han af en eller anden grund syntes, virkede bekendt. Med ét slog det ham, at den fremmede hjemløse måske var hans bror.

»Jeg gik over og tilbød ham en cigaret og faldt i snak med ham. På et tidspunkt spurgte jeg ham, om han var William, og han sagde, at det var han, men han blev kaldt Billy.«

»Jeg begyndte at græde, da jeg fandt ud af det. Jeg sagde bare til ham, at han skulle tage sine ting og komme med mig,« fortæller Roy Aspinall om mødet til The Mirror.

De to brødre har samme forældre, men på grund af problemer i familien blev drengene adskilt, da Billy White, som den yngste bror hedder, var helt lille.

Billy voksede op hos en tante, som han i mange år troede var hans mor. De seneste år han han i lange perioder levet på gaden.

Roy inviterede straks sin lillebror til at komme med ham hjem, og de er nu begyndt at indhente noget af det forsømte. Storebroderen har også hjulpet ham med at få et job og en lejlighed.

»Mit liv blev forandret, da Roy kom hen til mig. Han passer på mig, præcis som en bror skal,« fortæller Billy.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx