Af - 16/01-17 15:46; Opdateret: 16/01-17 17:43

Danske Rosa befandt sig midt i masseskyderi: Jeg kiggede ned og så at hun var dødDanske Rosa befandt sig midt i masseskyderi: Jeg kiggede ned og så at hun var død

Mandag morgen dansk tid fandt et masseskyderi sted omkring natklubben Blue Parrot i den mexicanske festby Playa del Carmen. Fem blev dræbt. Metroxpress har talt med 23-årige Rosa Louise Nielsen, der befandt sig midt i angrebet.

Bildstrecke im Grossformat »

Ved du noget? Så vil metroxpress gerne i kontakt med dig. Skriv til news@mx.dk.

Omkring klokken 02.00 lokal tid åbnede en eller flere gerningsmænd ild på den mexicanske natklub Blue Parrot, der ligger i festbyen Playa del Carmen. Baren holdt afslutningsfest for er en af verdens største elektroniske festivaler, The BPM Festival.

To canadiere, en italiener og en colombianer er blandt fem dræbte, som blev ramt af skud.

Det femte dødsoffer er en kvinde, der blev trampet ihjel, da en menneskemængde flygtede fra skyderiet.

Det oplyser anklagemyndigheden i delstaten Quintana Roo, hvor skyderiet fandt sted.

Fire mistænkte er anholdt i forbindelse med skyderiet, oplyser myndighederne i delstaten.

Det skriver Ritzau.

Den mexicanske festival er særdeles populær og har besøgende fra hele verden. Med til den store afslutningsfest var derfor danske Rosa Louise Nielsen, der med nød og næppe slap fra masseskyderiet med livet i behold.

Folk siger, at det er fyrværkeri, men jeg er sikker. Det er skud

Metroxpress har talt med den 23-årige kvinde, der fortæller, at oplevelsen var 'meget ubehagelig':

- Det der sker er, at jeg er gået ud til klubbens udendørsareal, der er et afspærret område nede på stranden. Området er omkranset af et to meter højt festivalhegn. Jeg er gået derud for at trække noget frisk luft og sidder ned, da jeg hører skud. Et af dem rammer nogle fliser, der splintrer og rammer mine ben. Folk siger, at det er fyrværkeri, men jeg er sikker. Det er skud.

Skuddrama på mexicansk natklub: Danskere iblandt
Skuddrama på mexicansk natklub: Danskere iblandt

Det går op for 23-årige Rosa Louise Nielsen, at hun befinder sig midt i et skyderi og løber derfor ind på klubben for at finde sine venner, men opdager, at der også bliver skudt indenfor.

Da jeg sidder oppe på hegnet, kigger jeg ned på en pige, der ligger nede på jorden med ansigtet nedad. Hun var blevet skudt. Og ja. Hun var død.

- Jeg løber derfor ud igen og hen til hegnet. Her kigger jeg en mand lige i øjnene, mens jeg siger, at han skal løfte mig op over hegnet. Da jeg sidder oppe på hegnet, kigger jeg ned på en pige, der ligger nede på jorden med ansigtet nedad. Hun var blevet skudt. Og ja. Hun var død.

Den danske kvinde havde held til at flygte. Hun løb længere ned ad gaden og bankede på den første dør, hun så. Det var indgangen til et hotel, der tøvede med at lukke hende ind.

Ved du noget? Så vil metroxpress gerne i kontakt med dig. Skriv til news@mx.dk.

- Jeg føler i hvert fald, at de er længe om det, men jeg kommer ind, og efter noget tid er vi en 10-12 personer derinde. En af pigerne er rædselslagen og har blod på benene. Og det er ikke hendes eget.

23-årige Rosa Louise Nielsen er mærket af oplevelsen, men er ikke bange. Om fem timer sidder hun på et fly til Chicago, hvor hendes rejse fortsætter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx