Af Webstud/AS - 25/05-17 18:31

Playboy-model får ydmygende straf for 'body shaming'Playboy-model får ydmygende straf for 'body shaming'

En amerikansk model blev utrolig upopulær, da hun i sommer delte et billede, der gjorde grin med en ældre kvindes krop. Nu har hun fået sin straf.

Bildstrecke im Grossformat »

Playboy-modellen Dani Mathers vakte røre i sommer, da hun krænkede en ældre kvindes privatliv ved at dele et billede af hendes nøgne krop i et offentligt brusebad. Nu har hun fået sin straf, skriver Daily Mail.

I dag blev det afgjort, at den 30-årige amerikaner til sin store lettelse undgår fængsel for ‘body shaming’-episoden, der gik ud over en 70-årig kvinde i fitnesscenter i Los Angeles sidste år. Episoden resulterede i, at modellen omgående blev bandlyst fra centeret.

Det er ikke blot vores regel, det er almindelig anstændighed, lød det i en udtalelse fra LA Fitness, som tilføjede, at de var rystede over en sådan opførsel.

Dani Mathers accepterede en aftale på tre års prøvetid samt en måneds samfundstjeneste, hvor den forhadte ‘Playmate’ skal skrubbe graffiti af byens mure.
Dagens budskab står klart: Body shaming tolereres ikke i Los Angeles, slog byens anklager, Mike Feuer, fast.

Playboy-modellen mistede sit job på en radiostation som følge af hændelsen og har senere hen undskyldt for sin opførsel.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Travle og utålmodige doper sig til flot krop

LÆS OGSÅ: Frækt foto: Tv-kendis viser sin nøgne krop frem - Jeg ejer Jordens sejeste gener

LÆS OGSÅ: Arbejdere finder myrdet teenagers arm stikke op af jorden

LÆS OGSÅ: Marcus giftede sig i København: Kogte sin hustru og levede et absurd dobbeltliv

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx