Af Fie West Madsen - 01/04-18 14:35

Britiske IS-kæmpere holdt danske Daniel som gidsel i Syrien: Nu forlanger de 'fair' retssagBritiske IS-kæmpere holdt danske Daniel som gidsel i Syrien: Nu forlanger de 'fair' retssag

To britiske IS-kæmpere, som angiveligt har været en del af den berygtede gruppe 'The Beatles', er stærkt utilfredse med, at de er blevet frataget deres britiske statsborgerskab og mener ikke, de nu kan få en fair retssag.

storybild

Alexanda Kotey og Shafee Elsheikh. (Billede: HANDOUT)

Det fortæller de to fanger i det første interview, de har givet fra deres celle i Syrien, til nyhedsbureauet AP i et interview der er gengivet i flere internationale medier.

De to IS-krigere, Alexanda Kotey og El Shafee Elsheikh blev anholdt af kurdisk militær i januar, og siden anholdelsen har der været debat om, hvorvidt de to skulle retsforfølges i Storbritannien eller i Syrien, hvor gerningerne, de er anklaget for, er begået.

Mændene var angiveligt en del af en berygtede gruppe af jihadister, der blev kaldt 'The Bealtes' grundet deres engelske accent. Gruppen var kendt for særligt brutale toturmetoder og holdt mere end 20 vestlige gidsler fanget i Syrien, hvoraf flere blev slået ihjel - heriblandt amerikaneren James Foley, der blev halshugget. Et af gidslerne var også danske Daniel Rye, der i 398 dage sad som fange hos IS og blev løsladt i 2014, efter hans familie havde betalt en løsesum på over to milloner euro.

Her ses freelance-fotografen Daniel Rye Ottosen, der blev holdt som gidsel i 13 måneder. (Billede: Nils Meilvang)

Hans rædselsvækkende ophold er gengivet i bogen 'Ser du månen, Daniel?', som er skrevet af journalist og mellemøstkorrespondent Puk Damsgaard. I 2016 blev hun belønnet med dansk journalistiks fineste pris, Cavlingprisen, for bogen og hendes dækning af Mellemøsten.

I bogen bliver også gruppen 'The Beatles' beskrevet indgående, men i interviewet med AP afviser Alexanda Kotey og El Shafee Elsheikh at have været en del af de mange rapporterede drab og kidnapninger. El Shafee Elsheikh kalder beskyldningerne for 'propaganda', men Alexandra Kotey vil alligevel gerne forholde sig til halshugningen af den amerikanske journalist James Foley, der gik verden rundt.

»Jeg kunne ikke se fordelen ved det fra mit synspunkt. Det var noget, der var beklageligt,« siger Kotey til nyhedsbureauet AP og tilføjer, at han mener, flere vestlige regeringer burde have forhandlet, da gidsler blev løsladt for løsesumme.

I interviewet langer de to mænd også hårdt ud efter medierne, for at sprede rygter om 'Beatles'-gruppen.

»Ingen fair retssag, når jeg er 'en Beatle' i medierne. Ingen fair retssag,« siger Elsheikh.

De mener begge, den britiske regering har handlet ulovligt ved at fratage dem statsborgerskabet og mener, det udsætter dem for mulig tortur.

Det er aldrig blevet bekræftet fra officielt hold, at de to har fået fjernet statsborgerskabet, da myndigheder har henvist til, at der er tale om private oplysninger. Flere britiske medier har dog beskrevet dette, og der er fortsat politisk polemik i Storbritannien i forhold til, hvorvidt de to skal for retten i hjemlandet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Frustreret Superliga-profil til...
bt.dk
FCM kvajer sig mod AaB: Her er BTs...
bt.dk
Fagforeningsboss direkte inde fra...
bt.dk
Legendarisk dansk band: Ulovlig trick...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx