Af Katrine Frederikke Wandrup - 23/10-17 13:25

Medier: Russisk sanger tortureret til døde, fordi han var bøsse Medier: Russisk sanger tortureret til døde, fordi han var bøsse

Tjetjenske myndigheder anholdt den russiske sanger Zelimkhan Bakayev i august og torturerede ham angiveligt til døde, fordi han var homoseksuel.

storybild

26-årige Zelimkhan Bakayev var åbent homoseksuel. Nu er han angiveligt tortureret til døde på grund af sin seksualitet.

Den 26-årige sanger blev sidst set i den russiske by Grozny i august, hvor han besøgte sin søster i forbindelse med hendes bryllup. Her blev han angiveligt anholdt i forbindelse med tjetjenske myndigheders razzia mod homoseksuelle.

Siden da har hans familie ikke kunnet komme i kontakt med ham, og mandag udtalte Igor Kochetkov, forperson for LGBTQ-netværket i Rusland, sig om Zelimkhan Bakayevs forsvinden.

»Vi har fået bekræftet vores mistanke om, at Bakayev blev tilbageholdt af tjetjenske myndigheder på grund af mistanke om homoseksualitet,« sagde han på et pressemøde ifølge World of Wonder Productions, som blandt andet står bag programmet 'RuPaul's Drag Race'.

En unavngiven kilde fortæller til NewNowNext, som er et medie med fokus på LGTBQ-nyheder, at Bakayev, som var åbent homoseksuel, blev tortureret til døde.

Det er ikke ulovligt at være homoseksuel i Rusland, men i 2013 valgte Vladimir Putins, Ruslands præsident, regering at forringe rettighederne for homoseksuelle igennem en lov, som forbyder folk at promovere såkaldt utraditionel seksuel orientering til folk under 18. Det betyder reelt, at homoseksuelle i Rusland skal være meget forsigte med, hvem de fortæller om deres seksualitet til, og russiske medier bliver cencureret for indhold om homoseksuelle, skrev DR i 2014.

Russiske autoriteter har afvist at vide, hvor Zelimkhan Bakayev er henne, eller hvad der er sket med ham, men det statsejede medie Crime Russia skriver, at sangeren har lagt en video på Youtube, hvor han taler om, at han er flyttet til Tyskland.

Manden i videoen er ifølge mediet angiveligt Bakayev, som siger, at han kedede sig i Rusland og derfor flyttede til Tyskland. Dog har flere aktivister stillet sig kritiske overfor videoen, som skulle være produceret i Tyskland, men har russisk møbeldesign i baggrunden, som angiveligt slet ikke kan fås i Tyskland. Desuden er gardinerne trukket for, så det ikke er muligt på nogen måde at placere videoen geografisk ud fra kendemærker.

Crime Russia mener også at vide, at Bakayev skrev til sin mor over WhatsApp i september, hvor han fortalte, at han havde det godt og boede i udlandet, og at der siden da ikke har været forbindelse med telefonen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx