14/08-17 21:47

Tidligere lærer: Anklaget i Virginia idoliserede HitlerTidligere lærer: Anklaget i Virginia idoliserede Hitler

En mand, der kørte ind i en folkemængde, fik mandag afvist anmodning om at blive sat på fri fod mod kaution.

storybild

Den anklagede - James Alex Fields Jr. - vil ved et retsmøde den 25. august blive konfronteret med anklager om, at han forvoldte en 32-årig kvindes død, da han kørte ind i en folkemængde ved et nationalistmøde for hvide i Virginia. Scanpix/Albemarle County Jail

Charlottesville. En mand, der sigtes for med fuldt overlæg at køre ind i en mængde moddemonstranter ved et nationalistmøde for hvide i Virginia fik mandag afvist en anmodning om at blive sat på fri fod mod kaution.

Det skete efter, at den offentlige forsvarers kontor havde meddelt, at det ikke kunne repræsentere den anklagede. Det tvang dommeren i sagen til at finde en lokal advokat til ham.

Den mistænkte- James Alex Fields Jr. - var ikke selv til stede ved mandagens retsmøde, men deltog via videoskærme. Han var klædt i en uniform med sorte og hvide striber.

Han svarede kort på spørgsmål fra dommeren. "Yes, Sir", lød det, da dommeren spurgte, om han forstod, hvad der blev forklaret for ham

Fields svarede "Nej, Sir," da han blev spurgt, hvorvidt han havde særlige bånd til samfundet i Charlottesville.

Dommer Robert Downer fastsatte den 25. august for et retsmøde, hvor den 20-årige Fields vil blive konfronteret med anklagerne om, at han forvoldte den 32-årige Heather Heyers død.

Downer sagde mandag, at den beskikkede forsvarer for Fields havde meddelt, at han ikke kunne repræsentere ham, fordi en slægtning til en person, der arbejdede på hans kontor, var blandt dem, der blev såret lørdag.

En tidligere klasselærer for Fields, Derek Weimer, sagde i weekenden til amerikanske medier, at den anklagede er stærkt fascineret af nazismen, og at han har idoliseret Adolf Hitler.

I skolen fik han problemer på grund af sin "dybe racistiske overbevisning".

Samtidig har den 18-årige Keegan McGrath, som delte værelse med Fields på en klasserejse til Europa i 2015, sagt, at Fields kaldte Tyskland for "Fædrelandet".

Fields gjorde det mandag også klart, at han fik diagnosen skizofren, da han var yngre, og at han derfor har fået antipsykotisk medicin.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx