15/11-17 16:24; Opdateret: 15/11-17 17:09

EU-Parlament vil sikre fair konkurrence mod tredjelandeEU-Parlament vil sikre fair konkurrence mod tredjelande

Regler, der skal bekæmpe ulovligt statsstøttede varer fra tredjelande, blev vedtaget i EU-Parlamentet onsdag.

storybild

EU-Parlamentet har vedtaget lovforslag om at skabe fair konkurrence for EU-virksomheder mod tredjelande, der underminerer markedsprisen ved at modtage statsstøtte. Scanpix/Frederick Florin/arkiv

Strasbourg. Skal tredjelande eksportere varer til EU, bør det ske under vilkår, der sikrer en fair konkurrence for EU's arbejdspladser.

Det fastslår Europa-Parlamentet, der onsdag har vedtaget nye regler, der skal bekæmpe statsstøttet eksport fra tredjelande.

Det gælder for varer, hvor prisen på grund af statsstøtte ikke er markedsbaseret.

Aftalen blev vedtaget med 554 stemmer for og 48 imod. 80 undlod at stemme.

Målet er at modvirke uretfærdig handel fra lande uden for EU med statslig indgriben i økonomien.

Det vil sige virksomheder, der modtager offentligt tilskud for at reducere prisen på en vare.

Ifølge parlamentet gælder det for virksomheder, der producerer ting som stål, aluminium, cykler, keramik og solceller.

Fornyelsen kræver blandt andet, at udenlandske handelspartnere lever op til internationale standarder socialt og miljømæssigt.

Det er positivt, lyder vurdering fra Dansk Industri. Ifølge underdirektør Peter Thagesen vil det gavne en fair konkurrence i EU.

Særligt påpeger han, at det er positivt, at reglerne nu i højere grad vil tage højde for en række miljømæssige kriterier.

- Hvis man forestiller sig, at kinesiske virksomheder får billigere adgang til råstoffer eller energi med statsstøtte, så vil det være noget, vi i høj grad vil kunne tage højde for.

- Det vil i praksis betyde, at det vil være med til at sikre, at danske og europæiske virksomheder konkurrerer på lige vilkår med de kinesiske, siger han.

Ifølge Thagesen vil reglerne komme danske og europæiske virksomheder over en bred kam til gode.

Parlamentet har indgået en uformel aftale med EU-landene. De skal dog endeligt godkende forslaget, før det træder i kraft.

Debatten om unfair konkurrence på arbejdsmarkedet i EU har været et omdiskuteret emne et stykke tid.

Det er blandt andet på grund af den franske præsidents, Emmanuel Macrons, valgløfter om at reformere EU's regler om udstationerede arbejdere.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx