Af David Andersen - 18/11-17 11:18

USA's flåde undskylder for gigantisk tissemandUSA's flåde undskylder for gigantisk tissemand

Der er en første gang for alting.

storybild

To piloter fra den amerikanske flåde har fået besked på at holde sig på jorden, efter de forleden brugte et fly til at tegne en gigantisk penis på himlen over staten Washington.

Den store tissemand dukkede op torsdag, og affødte straks en lang række klager på sociale medier, hvor blandt andet mødre klagede over, at de var nødt til at snakke med deres børn om det.

Som konsekvens beklager flåden nu hændelsen, som de tager det fulde ansvar for.

»De involverede vil blive stillet til ansvar for deres handlinger«, siger orlogskaptajn og talsmand for den amerikanske flåde, Leslie Hubbell, til Military Times.

Jagerflyet tilhører flådens eskadron 'Electronic Attack Squadron 130', som specialiserer sig i elektronisk krigsførelse - og nu altså også himmel.penisser.

Ikke alle tager sagen så seriøst som flåden og de bekymrede mødre i Washington. På Reddit afstedkommer piloternes kreativitet stor morskab og hyldest, mens den generelle holdning er, at folk skal slappe lidt af i stedet for at lade sig forarge over en tegning på himmelen.

Det er ikke første gang, at en pilot er faldet for fristelsen til at tegne en penis med sin udstødning. I 2014 kunne indbyggerne i Moray, Skotland, beskue dette mesterværk på himmelen.

Det britiske flyvevåben nægtede dengang at have noget med den ellers imponerende tissemand at gøre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx