Af Christian Kloster - 24/05-14 18:12

Putin: Hitler-kommentar ukongeligPutin: Hitler-kommentar ukongelig

Putin kalder det "ukongelig adfærd", hvis det passer, at prins Charles har sammenlignet ham med Hitler.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil ikke finde sig i at blive sammenlignet med Tysklands tidligere nazileder, Adolf Hitler.

Den seneste uge har internationale medier bragt artikler med historien om, hvordan Storbritanniens prins Charles under en tur til Canada angiveligt skulle have sammenlignet Putin med Hitler under en samtale med en jødisk kvinde, der flygtede fra Polen under Anden Verdenskrig.

- Putin er ved at gøre det samme som Hitler, citerer den britiske avis Daily Mail den 65-årige kronprins for at have sagt med hentydning til, at præsident Putin har annekteret Krim-halvøen.

Putin fortæller til journalister i Sankt Petersborg, at han ikke har hørt prins Charles' kommentar selv, og at han derfor heller ikke ved, om det passer.

- Men hvis det passer, er det uacceptabelt, siger Putin ifølge AFP og tilføjer:

- Det tror jeg også godt, han selv ved. Han (prins Charles, red.) er en godt opdraget person. Jeg kender ham og andre medlemmer af den kongelige familie personligt, og dette er ikke kongelig adfærd. Men jeg er blevet vant til den slags med årene.

Putins aftale øger presset på Europa
Putins aftale øger presset på Europa

Tidligere på ugen krævede talsmanden for det russiske udenrigsministerium en officiel forklaring fra London.

Prins Charles' bemærkning beskrives ifølge Reuters af en unavngiven royal kilde som "velment" - ligesom det understreges, at det blev sagt i en privat samtale, der ikke skulle have været hørt af offentligheden.

Njet, Putin! Russerne elskede den skæggede dame
Njet, Putin! Russerne elskede den skæggede dame

Historien om prinsens bemærkning har vakt opsigt i Storbritannien, fordi den kongelige familie ikke har for vane at lufte politiske holdninger i offentligheden.

En talsmand fra det britiske kongehus oplyste tidligere på ugen, at man ikke kommenterer på prins Charles' private samtaler.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx