Af Silla Bakalus - 18/12-17 13:07

Hun glemte sin tampon: Lægerne var nødt til at amputere hendes ene ben Hun glemte sin tampon: Lægerne var nødt til at amputere hendes ene ben

Da politiet fandt hende, lå hun på badeværelset med et hjerteanfald.

storybild

Lauren Wasser ses her i oktober. Arkivfoto. (Billede: NINA PROMMER)

Modellen Lauren Wasser blev verdenskendt, da hun for nogle år siden fik benet amputeret grundet en tampon. I en ny video fortælle hun detaljeret om det dramatiske døgn – og om hvorfor, hun ikke ville bytte sit kunstige ben tilbage for et rigtigt, hvis hun fik muligheden.

Hun var en helt almindelig 24-årig, der nød livet og havde en karriere som model. Men en dag glemte hun sin tampon – og det forandrede hendes liv for altid.

Det var i 2012, at Lauren Wasser kom i tanke om, at hun var løbet tør for tamponer. Hun havde sin menstruation og tog ned i en kiosk for at købe en ny pakke.

Vel hjemme fik hun skiftet tamponen. Senere på dagen begyndte hun at føle sig lidt syg, men besluttede alligevel at deltage i en vens fødselsdagsfest.

Da hun dukkede op til festen, mente vennerne dog, at hun så så syg ud, at de sendte hende hjem igen. Og så begyndte dramaet, som hun fortæller om i en ny vidoe hos StyleLikeU.

Lauren Wasser gik på hovedet i seng og var tilsyneladende så dårlig, at hun ikke kørte hverken opkald fra sin mor eller sine veninder, der febrilsk forsøgte at få fat i hende.

Første næste morgen vågnede hun med et sæt, da hendes blinde cockerspaniel gøede vildt og hoppede op på hendes bryst.

»Jeg kan høre en banken på døren og nogen, der råber: Politi, politi, åben døren,« fortæller hun.

Hendes mor var blevet så bekymret, at hun havde alarmeret politiet.

Lauren Wasser fik åbnet døren, og politiet kom ind og så, at der er hundetis og hundelort over det hele. Lauren Wasser var så dårlig, at hun slet ikke havde luftet sin hund.

Politiet konstaterede, at hun så virkelig syg ud og bad hende ringe til sin mor. Lauren Wasser mobiliserer sine sidste kræfter på at oplade sin telefon, foretage et kort opkald og fortælle sin mor, at hun bare var syg og gerne ville sove. Hun aftalte at kontakte sin mor næste dag.

Men heller ikke næste dag kunne moderen få fat i datteren. Og atter måtte politiet ud. Og de var lige ved at komme for sent.

»Det tog dem omkring 30 minutter at komme ind i lejligheden. De fandt mig på badeværelsesgulvet med hovedet nedad,« fortæller Lauren Wasser, der havde fået et hjerteanfald og havde skyhøj feber, da hun blev fundet af politiet. Hendes nyrer var desuden lige ved at sætte ud.

Hun blev bragt til hospitalet, hvor undrende læger ikke anede, hvorfor den unge, umiddelbart raske pige var så syg. Men heldigvis var der en læge med speciale i infektionssygsomme til stede. Han undersøgte, om hun havde en tampon siddende, fjernede den og fandt frem til, at den var inficeret med de bakterier, som forårsagee 'tamponsyge' også kendt som Toxic Shock Syndrome (TSS).

Lauren Wassers tilstand var så alvorlig, at lægerne ikke troede, hun ville overleve. Hun blev lagt i kunstigt koma, og hendes familie fik en trist besked.

»De fortalte min mor og min gudfar, at de skulle forberede min begravelse, for der var ingen mulighed for, at jeg ville komme ud derfra,« fortæller hun.

Men efter tamponen var fjernet, begyndte hun alligevel langsomt at respondere på medicinen.

Selv om det gik fremad, så stod hendes ene ben dog ikke til at redde. Og selv om det var nødvendigt, så husker den unge model stadig, hvor frygteligt det var at give samtykke til, at benet kunne fjernes.

»Det var fucking crazy,« fortæller Lauren Wasser, der fandt det surrealistisk at se sin mor kysse sit ben, hvorpå, der var skrevet 'ja' farvel.

I den åbenhjertige video, hvor Lauren Wasser tager sine bukser af og viser sit kunstige ben, fortæller hun også, hvor hård tiden efter amputationen var:

»Jeg ville ikke leve længere,« siger hun og forklarer, at det eneste, der afholdt hende fra at tage sit eget liv, var, at hun ikke ville have, at hendes 14-årige lillebror fandt hende, når han kom hjem fra skole.

Men efter noget tid fandt hun sit nye jeg. Hun lærte at gå på sit kunstige ben, fik atter modeljob og føler selv, at amputationen har gjort hende til et bedre menneske.

Hvor hun før var selvoptaget og tog for givet, at hun var smuk, så er hun nu mere ydmyg og bevidst om, at hun skal være sødere ved folk.

Ud over at arbejde som model, holder Laures Wasser i dag foredrag om, hvad der kan ske ved at bruge tampon, hvis man ikke husker at skifte den i tide.

Hun er derfor ikke længere sikker på, at hun ville sige ja tak, hvis nogen kom og tilbød hende, at hun kunne bytte sit kunstige ben med det gamle ben.

»Mit hjerte ville ikke være fyldt….Jeg ville ikke synes, jeg gjorde en forskel på en positiv måde. Jeg ville ikke have vidst, hvordan det føles, for det gjorde jeg ikke før. Så det tror jeg ikke, jeg ville,« siger hun.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet: Død person fundet i bil med...
bt.dk
Efter intensive forhandlinger:...
bt.dk
Finn Nørbygaard åbner op om dyster...
bt.dk
Politiet: Person er ramt i låret...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx