Af Ritzau - 12/03-17 17:31

Flere farlige hajer søger mod feriested i USAFlere farlige hajer søger mod feriested i USA

Antallet af hvide hajer, der søger mod Cape Cod ud for USA's østkyst, er øget drastisk, siger videnskabsmænd.

storybild

Forskere undersøger liget af en stor hvid haj, der er skyllet op på kysten af den amerikanske østkyststat Rhode Island. Billedet er fra 2012. Det var en haj på omkring 800 kilo. (Billede: Reuters/Scott Eisen)

Amerikanske videnskabsmænd afslører, at et af de største rovdyr i havet i stadig større antal søger mod havet ved halvøen Cape cod i den amerikanske delstat Massachusetts.

Der er tale om den store hvide haj.

Cape Cod er et populært sted for turister på USA's østkyst, og videnskabsmændene advarer om, at der er tale om et sikkerhedsproblem for offentligheden.

Det er avisen The Guardian, der fortæller om det voksende antal hajer.

Hajerne er i første omgang på jagt efter sæler og ikke mennesker, og byerne i området forsøger at bruge videnskabsmændenes data til at sikre, at det forbliver sådan.

- Hvor lang tid bliver de, og hvor drager de hen, er de spørgsmål, vi forsøger at finde svar på. Men for byerne her er det et sikkerhedsspørgsmål, siger Greg Skomal, videnskabsmand ved de havbiologiske myndigheder i Massachusetts.

I sommeren 2016 spottede videnskabsmænd 147 forskellige store hvide hajer i farvandet. De blev observeret fra både eller fly.

Der er tale om en lille stigning i forhold til observationerne fra 2015, men i forhold til 2014 er det en stor stigning, da der dette år "kun" blev observeret 80 hajer.

Det var også første år af den undersøgelse af bestanden, som nu er i gang.

Flere end halvdelen af de store hvide hajer, der blev observeret i 2016, var ikke set tidligere.

Forskeren Skomal mener, at bestanden er langt større end de dyr, som er observeret, for det er umuligt at få øje på alle.

- Forrige sommer så vi et stort antal mindre hajer, herunder unge dyr, og det fortæller os, at bestanden er under opbygning, siger han til The Guardian.

Hollywood gjorde store hvide hajer berygtet med filmen "Jaws" fra 1975. I filmen terroriserede en kæmpe hvid haj farvandet ud for en fiktiv by i New England.

Ifølge The Guardian skal vi tilbage til 1936 for at finde det seneste dødelige hajangreb på et menneske ud for Massachusetts.

Men i 2012 blev en mand bidt og måtte på hospitalet. I 2014 blev to kvinder angrebet under en tur i en kajak, men de slap for fysiske skader.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx