10/10-17 18:26; Opdateret: 10/10-17 18:54

Cataloniens præsidenttale er forsinket en timeCataloniens præsidenttale er forsinket en time

Meldinger om mægling i Catalonien, hvor Europa og verden venter på præsidentens tale om selvstændighed.

storybild

Cataloniens præsident, Carles Puigdemont, skulle tale i parlamentet i Barcelona klokken 18, men talen er udskudt. Scanpix/Pau Barrena

Barcelona. Cataloniens regionale præsident, Carles Puigdemont, skulle holde en længe ventet tale klokken 18 i Cataloniens parlament i Barcelona.

Men den er blevet udskudt i en time, rapporterer BBC.

Det er en tale, hvor det ventes, at Puigdemont vil fortælle, om regionen vil erklære sig for en selvstændig stat.

Der var ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor talen blev udskudt. Men ved 18.30-tiden sagde en talsmand for Cataloniens regering ifølge avisen The Guardian:

- Præsident Puigdemont har anmodet om en udskydelse på grund af kontakter inden for internationale mægling.

Lidt senere citerede avisen talsmanden for at sige, at der nu var "mæglingsforsøg i gang".

- Det er alt, hvad vi vil sige nu.

Tidligere rapporterede tv-stationen Euronews, at Carles Puigdemont sad i møde med formanden for Cataloniens regionale parlament og Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand.

Disse oplysninger blev imidlertid afvist kort efter af en talskvinde for EU-Kommissionen.

Hun sagde, at det var "fake news".

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx