13/08-14 11:48

Islamisk Stat indtager stribe af landsbyer i SyrienIslamisk Stat indtager stribe af landsbyer i Syrien

Den militante gruppe Islamisk Stat har indtaget flere strategisk vigtige byer i det nordlige Syrien.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Jihadister fra den sunnimuslimske gruppe Islamisk Stat (IS) har taget kontrollen med en række landsbyer i den syriske provins Aleppo.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der har base i Storbritannien og bygger sine oplysninger på et netværk af aktivister og andre kilder fra Syrien.

Enhedslisten vil øge dansk indsats mod Islamisk Stat
Enhedslisten vil øge dansk indsats mod Islamisk Stat

Observatoriet siger, at den ekstremistiske gruppe har indtaget i alt seks byer, der alle ligger nord for byen Aleppo og ikke langt fra grænsen til Tyrkiet.

I en syvende by, Arshaf, står kampene fortsat på, oplyser gruppen.

Islamisk Stat skal have overtaget området efter kampe mod oprørere, der var blevet i området, efter at al-Nusra Fronten og andre islamistiske grupper trak sig fra området i slutningen af juli.

Al-Nusra Fronten, der er al-Qaedas syriske afdeling, slog sig i januar sammen med moderate grupper og islamistiske oprørere i kampen mod Islamisk Stat, der også vinder frem i Irak.

Islamisk Stat planlagde terror mod Carlsberg
Islamisk Stat planlagde terror mod Carlsberg

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder siger, at islamisternes landvinding kan få stor strategisk betydning for IS, da gruppen nu har lettere adgang til at angribe byerne Marea og Azaz.

Marea er højborg for den islamistiske koalitionsgruppe Islamisk Front, der er blandt dem, der kæmper mod Islamisk Stat.

Azaz ligger nær grænseovergangen til Tyrkiet og kan derfor også vise sig at være af stor betydning for Islamisk Front, påpeger observatoriet.

Islamister beskyldes for at begrave kvinder og børn levende
Islamister beskyldes for at begrave kvinder og børn levende

Islamisk Stats avancement i Syrien er accelereret, siden gruppen tog kontrol med den irakiske by Mosul i juni.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx