06/07-17 23:51; Opdateret: 07/07-17 00:24

Sexanklager mod Bill Cosby skal prøves igen til novemberSexanklager mod Bill Cosby skal prøves igen til november

Dayton. Sagen mod den 79-årige amerikanske komiker og skuespiller Bill Cosby bliver genoptaget 6. november.

storybild

Det fastslår dommer Steven O'Neill ved Montgomery County Common Pleas Court i Pennsylvania.

Bill Cosby er anklaget for tre tilfælde af seksuelle overgreb, der hver kan give op til ti års fængsel samt en bøde på 25.000 dollar.

Beslutningen fra dommer Steven O'Neill kommer, efter at sagen mod Bill Cosby blev erklæret ugyldig i juni.

En dommer i Norristown, Pennsylvania, måtte således opgive at nå frem til en afgørelse, fordi nævningene i sagen efter fire dages votering ikke kunne nå til enighed om at kende Cosby skyldig eller uskyldig i nogen af anklagerne.

Bill Cosby er anklaget for at have bedøvet og begået overgreb på Andrea Constand i 2004. Han nægter sig skyldig.

I alt har omkring 60 kvinder anklaget Cosby for at have udsat dem for seksuelle overgreb.

Mange af sagerne er dog juridisk forældet, og sagen i Pennsylvania er derfor den eneste, som indtil videre har ført til en strafferetlig behandling.

Anklager Kevin Steele havde på forhånd lovet, at anklagemyndigheden ville prøve sagen mod Cosby igen.

Ud over anklagerne fra Andrea Constand står Cosby over for mindst fire civile søgsmål fra mindst ti personer.

To civile retssager mod ham er planlagt til at begynde i sommeren 2018.

Bill Cosbys rolle som familiefaren Heathcliff Huxtable i 80'er-serien "The Cosby Show" gjorde ham kendt som "Amerikas far".

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Royal Run er i gang: Kan du spotte...
bt.dk
Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx