Af - 25/01-17 21:04

Vildt: Her finder politiet 140 millioner i kontanter under madrasVildt: Her finder politiet 140 millioner i kontanter under madras

Amerikansk politi gjorde et stort fund for nylig.

storybild

Hvis du nogensinde har spekuleret over, hvordan 20 millioner dollar ser ud - sådan her. (Billede: U.S. Attourney Massachusetts / Twitter)

Hvad ville du gøre, hvis du havde 20 millioner dollar i kontanter, du ikke lige ville have, politiet skulle finde?

En brasiliansk mand valgte lidt af en kliché, da han stod i netop den situation: Han gemte dem under sin madras. Nærmere betegnet havde han skjult bunker af kontanter i sengestellet, men politiet fandt dem alligevel. Det skriver BBC.

Seks absurde ting som kun verdens rigeste bruger penge på
Seks absurde ting som kun verdens rigeste bruger penge på

De 20 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 138 millioner kroner, blev fundet i en lejlighed i den amerikanske stat Massachusetts. Lejligheden tilhører en 28-årig brasiliansk mand ved navn Cleber Rene Rizerio Rocha, og pengene er nu blevet konfiskeret.

Statsadvokaten i Massachusetts har efterfølgende delt ovenstående foto på Twitter.

Hjemløs fandt pung fuld af kontanter: Fik vild belønning
Hjemløs fandt pung fuld af kontanter: Fik vild belønning

Pengene menes at stamme fra en falsk virksomhed ved navn TelexFree, der påstod at tilbyde internettelefoni til sine kunder. Ifølge anklagerne er firmaet i virkeligheden et kæmpestort pyramidespil, der angiveligt har snydt og bedraget en million mennesker verden over for samlet en milliard dollar - knap syv milliarder kroner.

Cleber Rene Rizerio Rocha er blevet arresteret og varetægtsfængslet. Han er nu tiltalt for medvirken til at hvidvaske penge.

Fattig flygtning fandt en formue: Nu bliver han hyldet
Fattig flygtning fandt en formue: Nu bliver han hyldet

Rochas onkel, Carlos Wanzeler, er en af stifterne af TelexFree. Han flygtede fra USA til Brasilien i 2014, da amerikansk politi efterforskede firmaets hovedkvarter. Her har han ifølge de amerikanske myndigheder opholdt sig siden.

Wanzelers medstifter James Merrill blev anholdt et par måneder senere. I oktober 2016 erkendte han sig skyldig i at have drevet et pyramidespil. Han venter nu på sin dom.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx