Af Susanne Johansson - 01/05-17 18:14

Maddies mor afslører hjerteskærende ritual i sjældent interviewMaddies mor afslører hjerteskærende ritual i sjældent interview

10 år efter at tre-årige Madeleine McCann sporløst forsvandt fra familiens ferielejlighed i Portugal, gav forældrene i weekenden et sjældent interview. De har endnu ikke opgivet håbet.

storybild

Selvom det er ti år siden, at Kate og Gerry McCanns datter Madeleine forsvandt sporløst under en ferie i Portugal, har parret ikke opgivet håbet om, at hun bliver fundet. Her er parret fotograferet under BBCs interview i anledning af ti-året for hendes forsvinden. (Billede: JOE GIDDENS)

De har bedt til Gud, har vaklet mellem håb og vrede. Hver eneste dag i ti år. Men uanset hvor sort og dystert billedet har tegnet sig for Kate og Gerry McCann, har drømmen aldrig sluppet dem. Drømmen om, at deres forsvundne datter Madeleine en dag kom hjem igen.

- Jeg køber stadig fødselsdagsgaver til hende. Hvordan skulle jeg kunne lade være? Hun er stadig vores datter, vil altid være vores datter, siger Kate McCann i et stort interview med BBC om det bjerg af fødselsdags- og julegaver, der ligger og venter på Maddie.

Efterforsker med overraskende tip: Sådan kan Maddie blive fundet
Efterforsker med overraskende tip: Sådan kan Maddie blive fundet

På onsdag er det ti år siden, at Kate og Gerry McCanns liv på få timer blev forvandlet til ethvert forældrepars værste mareridt. Ti år siden, at deres tre-årige datter forsvandt sporløst.

Sådan formodede engelske politi, at Maddie ville se ud som ni-årig. Billedet blev offentliggjort i forbindelse med, at Scotland Yard oprettede en task-force-gruppe. Arkivfoto: EPA Foto: HO

Kate og Gerry McCann har ikke set deres ældste datter Madeleine, siden de efterlod hende i en ferielejlighed i Praia da Luz i det sydlige Portugal i maj 2007, ni dage før hendes fire års fødselsdag. De tog af sted på charterferie med tre børn, men havde kun to, da de vendte hjem til England få uger senere.

Maddies forældre har ikke opgivet håbet: Bunker af gaver venter på hende
Maddies forældre har ikke opgivet håbet: Bunker af gaver venter på hende

Præcis hvad der skete den maj-aften i 2007, er stadig et mysterium.

Forældrene havde puttet Madeleine og hendes to små tvillinge-søskende i dét soveværelse, der var tættest på indgangen til lejligheden. Maddie i én seng. Tvillingerne i en anden. Klokken var syv, da de små lukkede øjnene i. Så tog forældrene et bad og skiftede tøj. Satte sig med et glas vin og listede kl. 20.30 ud af lejligheden. Små 100 meter derfra lå den tapas-restaurant, hvor de skulle spise middag med nogle venner.

Blot en halv time senere gik Gerry McCann tilbage til lejligheden og kiggede ind til børnene. Alt var roligt.

Men da hans kone en time senere vendte tilbage for at tjekke, stod vinduet til lejligheden åbent. Og lille Maddie var væk.

Han vendte tilbage til gerningsstedet ti år senere: 'Maddie gik selv den aften'
Han vendte tilbage til gerningsstedet ti år senere: 'Maddie gik selv den aften'

Siden er det britiske ægtepar igen og igen dukket op på alverdens tv-skærme og avisforsider og har appelleret til omverdenen om at hjælpe dem med at finde deres ældste datter. Tusindvis af efterforskningstimer – der har skabt håb og ny vrede og frustration – har ikke bragt dem tættere på en opklaring af sagen. Har ikke givet dem deres Maddie tilbage.

Gerry og Kate McCann med de dengang to år gamle tvillinger Sean og Amelie, som delte soveværelse med Madeleine den aften, hvor hun forsvandt. Arkivfoto: AFP Foto: MELANIE MAPS

Og imens er hendes to yngre søskende vokset op i skyggen af deres berømte storesøster hjemme i Rothley i Leicestershire, Midtengland. Og i interviewet med BBC lægger ægteparret ikke skjul på, at det har været ti svære år. Men fortæller også, hvordan det – trods det store fokus på Madeleine – er lykkedes dem at leve videre og skabe et forholdsvist normalt familieliv for deres to andre børn, efter deres ældste datter blev kidnappet under en ferie i Portugal.

- En kort overgang – før Madeleine blevet taget – var vi en lille perfekt kernefamilie på fem. På samme måde som hvis dit barn bliver alvorligt sygt eller dør, som mange andre familier har oplevet, så bliver dit liv forandret, og du bliver nødt til at tilpasse dig, fortæller Gerry McCann og fortsætter:

- Det er noget, der sker gradvist, og du bliver nødt til at tilpasse dig, og du får en ny normalitet. Og desværre er den ny normalitet for os i øjeblikket en familie på fire. Men vi har tilpasset os, og det er vigtigt.

Madeleine McCann-barnepige afslører nye, skræmmende detaljer
Madeleine McCann-barnepige afslører nye, skræmmende detaljer

- Det er klart, at en voldsom begivenhed som denne forårsager en masse reaktioner, en masse traumer og ophidselse. Men på et tidspunkt bliver du nødt til at fortsætte – og især når du har andre børn. Noget af det er ubevidst, tror jeg, dit sind og krop tager bare over på et tidspunkt. Men hvis du ikke kan ændre noget lige nu og her, så må du leve med det og gøre det bedste, du kan, fortæller Kate McCann, og hendes mand tilføjer, at det blev meget nemmere for familien at komme videre efter, at det britiske politi gik ind i eftersøgningen for fem år siden. Indtil da havde forældrene selv stået for en stor del af indsatsen med at finde deres datter.

Tidligere detektiv: Her skal man i virkeligheden lede efter Maddie
Tidligere detektiv: Her skal man i virkeligheden lede efter Maddie

Da det for nylig kom frem, at britisk politi har brugt mere end 94 millioner kroner på efterforskningen af deres datter, skabte det store beløb voldsom debat i England, hvor mange gav udtryk for, at efterforskningen burde stoppe. Men den er stadig åben. Om end med en væsentlig mindre efterforskningsgruppe end tidligere.

Og skulle de kritiske røster få held til at lukke politiets taskforce ned, understreger McCann-parret i det nye interview, at de vil gøre ’alt, hvad der skal til, så længe det er nødvendigt’ for at finde hende.

- Ingen forældre vil opgive deres børn, medmindre de er sikre på, at deres barn er dødt. Og der er ikke noget bevis for, at Madeleine skulle være død, understreger Gerry, og hans kone supplerer ham:

- Mit håb om, at Madeleine er derude et sted, er ikke mindre, end det var for næsten ti år siden. Bortset fra de første 48 timer er der ikke noget, der har ændret sig siden.

Sådan så den pyjamas ud, som Maddie havde på den aften, hvor hun forsvandt. Arkivfoto: AFP Foto: HANDOUT

Og det håb holder Kate og Gerry McCann helt fysisk i live ved at købe jule- og fødselsdagsgaver til Maddie.

- Det bliver jeg nødt til. Hun er stadig vores datter. Hun vil altid være vores datter, siger Kate McCann og forklarer, hvordan hun gør sig umage med at finde noget, der stadig vil være passende for Madeleine i den alder, hun måtte have, når hun bliver fundet.

Madeleines 14 års fødselsdag nærmer sig, og Kate McCann indrømmer, at hun også har købt en gave i år.

- Hun er stadig en del af vores liv. Der er billeder af hende rundt omkring i huset, og på denne tid af året kan vi ikke have en eneste samtale, som ikke handler om hende. Børnene ved, vi giver dette interview i dag. Årsdagen nærmer sig, så hun er stadig en del af vores liv, fortæller Gerry McCann.

'USA's Maddie' forsvandt fra sit soveværelse: Fem år senere har politiet gjort et uhyggeligt fund
'USA's Maddie' forsvandt fra sit soveværelse: Fem år senere har politiet gjort et uhyggeligt fund

Og hvad vil de så sige til deres datter, når de ser hende igen?

- For at være helt ærlig, så forsøger jeg at lade være med at tænke for meget på det. Det er en af de der bittersøde tanker. Jeg kan ikke forestille mig det. Ti år er lang tid, men i sidste ende er vi hendes mor og far. Hun er vores datter. Hun har en bror og en søster, bedsteforældre og masser af familie og venner. Så det vil helt sikkert blive fint. Det vil være – altså – det ville være ubeskriveligt. Vi vil finde ud af det, siger en dybt berørt Kate McCann til BBCs journalist.

Madeleine McCann forsvandt 3. maj 2007. Hvis hun stadig lever, fylder hun 14 år fredag 12. maj.

LÆS OGSÅ: Pige væk i seks måneder: Faren fik hård besked, da han endelig fandt hende

LÆS OGSÅ: De troede, de havde fundet Maddie: Her er sandheden om fotoet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx