05/05-18 22:15

Trump: Civile med våben kunne hindre Paris-angrebTrump: Civile med våben kunne hindre Paris-angreb

USA's præsident vækker fransk og britisk vrede. Trump kritiserer, at franskmænd og briter ikke er bevæbnet.

storybild

Trump talte fredag på lobbyorganisationen NRA's konvent i Dallas, Texas.l Reuters/Lucas Jackson

Paris. Den amerikanske præsident, Donald Trump, kritiseres af den franske regering, der er utilfreds med præsidentens bemærkninger om det store angreb i den franske hovedstad, Paris, i 2015.

Det var her, hvor 130 mennesker blev dræbt under en række angreb, blandt andet på koncertstedet Bataclan.

Trump har holdt en tale i den store amerikanske lobbyorganisation National Rifle Association (NRA). Her brugte han sine hænder til at lade som om, at han skyder, mens han sagde, at hvis civile i Frankrig havde været bevæbnet, "så ville det have været en helt anden historie".

Lørdag aften svarede det franske udenrigsministerium igen.

- Frankrig udtrykker sin klare afstandtagen fra præsidentens kommentarer om Paris-angrebet den 13. november 2015 og kræver, at ofrenes minde respekteres, hedder det i en erklæring.

- Det står et hvert land frit at have love om at bære våben. Frankrig er stolt af at være et land, hvor der er skarpe regler for at købe og bære skydevåben.

I sin tale i Texas fortalte Trump også om forholdene i London, den britiske hovedstad. Han sagde, at der her er et hospital, som er blevet helt overvældet af ofre for knivstik.

- De har ikke nogle skydevåben. De har knive, så i stedet er der blod over alt på gulvet på dette hospital.

- De siger, at det er lige så slemt som på et hospital i en krigszone. Knive, knive, knive, knive, sagde Trump, mens han gjorde en gestus, som om han stikker med en kniv.

London havde tidligere i år usædvanlig mange ofre for knivstik, og i februar og marts blev der myrdet flere mennesker i London end i New York.

Martin Griffiths, kirurg på Royal London Hospital i East London, sagde i april til BBC, at nogle af hans kolleger havde sammenlignet hospitalet med det tidligere militærhospital i Camp Bastian i Afghanistan.

Men lørdag siger kirurgen, at Trump drager de forkerte konklusioner. Han siger på Twitter, at han med glæde inviterer Trump på besøg, så han kan se Londons arbejde for at reducere volden.

Griffiths kollega Karim Brohi siger i en erklæring, at "der er mere, vi kan gøre for at reducere vold".

- Men at tro, at skydevåben er en del af det, er latterligt. Skudsår er mindst dobbelt så dødelige som knivsår og sværere at helbrede.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny Superliga-sensation: Hattrick-helt...
bt.dk
Drama på Amalienborg Slotsplads under...
bt.dk
Gitte brugte to timer på at køre 200...
bt.dk
Revy-krigen er afgjort: Denne revy er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx