26/07-17 05:07

57 amerikanske senatorer blokerer for at ophæve Obamacare57 amerikanske senatorer blokerer for at ophæve Obamacare

Blandt de 57 senatorer, der har stemt nej til en ophævelse af Obamacare, er ni republikanere. 43 stemte for.

storybild

Den republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell (billedet), har i et nyt forslag indlagt en overgangsperiode på to år, før Obamacare trækkes tilbage. Men tirsdag aften stemte 57 imod forslaget og 43 for. Reuters/Aaron P. Bernstein

Washington D.C.. Senatet i USA har tirsdag aften lokal tid blokeret for et republikansk forslag om at ophæve store dele af den tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform, Obamacare, og erstatte den med en mere restriktiv plan.

57 senatorer stemte imod forslaget, mens 43 stemte for. Blandt nejstemmerne var ni republikanere, som dermed trodsede partilinjen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Republikanerne har 52 af de 100 pladser i Senatet og tåler derfor ikke flere end to udbrydere, hvis partiet skal sikre et nødvendigt flertal.

En ophævelse af Obamacare syntes dog dødsdømt allerede inden afstemningen tirsdag aften.

Således havde de tre republikanske senatorer Shelley Moore Capito, Susan Collins og Lisa Murkowski på forhånd tilkendegivet, at de ikke vil støtte en tilbagetrækning af Obamacare.

- Jeg tror ikke, at det vil være konstruktivt at ophæve en lov, der på dette tidspunkt er så integreret i vores sundhedssystem, og så håbe på, at vi i løbet af de næste to år finder på en erstatning, sagde Susan Collins til journalister i sidste uge ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, har i forslaget indlagt en overgangsperiode på to år, før Obamacare trækkes tilbage. Det er meningen, at man vil lave en erstatning for den i mellemtiden.

Moderate republikanere har især udtrykt bekymring over at afskaffe den del af Obamacare, der hedder Medicaid. Det er en sundhedsplan for primært fattige amerikanere.

Medicaid har været populær i mange stater - også i stater med republikanske guvernører.

Ifølge beregninger fra det uafhængige budgetkontor i Kongressen vil 32 millioner flere amerikanere miste deres sygeforsikring inden 2026, hvis Republikanernes forsøg på at ophæve Obamacare uden en erstatning lykkes.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny fupside kan snyde dig for...
bt.dk
Dansk pop-ikon skal synge...
bt.dk
Vanvittig start på playoff: Profil...
bt.dk
Dansk skuespiller var alle vegne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx