31/03-14 21:20

Malaysiske flymyndigheder udsender rettelse: Det sagde pilotenMalaysiske flymyndigheder udsender rettelse: Det sagde piloten

"Good night, Malaysian three seven zero", lød de sidste ord fra cockpittet i det forsvundne fly.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

De sidste ord, der lød fra en af piloterne i det savnede malaysiske passagerfly, var "Good night, Malaysian three seven zero"

Det oplyser den malaysiske luftfartsstyrelse, som ellers tidligere har sagt, at den sidste melding fra flyet var det mere afslappede "All right, good night."

Flyselskab undskylder reklame: For tæt på tragedie
Flyselskab undskylder reklame: For tæt på tragedie

Rettelsen af de første meldinger kommer på et tidspunkt, hvor kritikken fortsat hagler ned over de malaysiske myndigheder for deres håndtering af sagen.

Kritikken kommer især fra de pårørende til de mange kinesere om bord på fly MH370, som igen og igen har beskyldt malaysiske politikere og embedsmænd for at holde oplysninger tilbage og for at have ledet eftersøgningen af flyet på en ualmindelig dårlig måde.

Flytragedie kaster skygge over søndagens Formel 1-løb
Flytragedie kaster skygge over søndagens Formel 1-løb

- Vi vil gerne bekræfte, at udskriften af den sidste samtale mellem flyvelederen og cockpittet klokken 01.19 (malaysisk tid) var "Good night, Malaysian three seven zero", hedder det i en erklæring fra luftfartsstyrelsen mandag.

Den malaysiske ambassadør i Kina sagde de til kinesiske pårørende den 12. marts - fire dage efter flyets forsvinden, at de sidste ord havde været: "All right, good night".

Få minutter efter meddelelsen "Good night, Malaysian three seven zero", som er en mere formel standardmåde at afbryde kommunikationen på, blev kommunikationen slået fra, og flyet vendte og fløj ud over Det Indiske Ocean.

Vraggods var ikke fra MH370
Vraggods var ikke fra MH370

Det er endnu ikke fastslagt, hvorvidt det var kaptajnen eller andenpiloten, som sagde godnat.

En stor international eftersøgning fortsætter, men der er endnu ikke fundet vragdele.

Malaysia oplyser, at det er sandsynligt, at nogen med fuldt overlæg fik flyet til at forlade dets rute.

Mandag var 10 fly og 11 skibe fra syv lande involveret i eftersøgningen efter vraggods.

Nye objekter fundet i jagten på MH370
Nye objekter fundet i jagten på MH370

Der var 239 mennesker om bord i flyet. Det har afgørende betydning at finde de sorte bokse fra flyet hurtigt, da deres batterier har en levetid på maksimum 30 dage, beregnet fra tidspunktet for styrtet.

/ritzau/Reuters


LÆS OGSÅ: Søn frikender pilot: Han kaprede ikke MH370

LÆS OGSÅ: Nyt spor: Forsvundet fly fløj hurtigere end hidtil troet

LÆS OGSÅ: Stormvejr udsætter jagten på MH370

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx