26/09-13 20:31

Norsk politiker anmelder to partifæller for voldtægtNorsk politiker anmelder to partifæller for voldtægt

Et kvinde med et tillidshverv i det norske parti Fremskrittspartiet har anmeldt to partifæller for voldtægt.

storybild

Siv Jensen er formand for partiet (Billede: Polfoto)

Midt under arbejdet med at danne en ny regering i Norge har et af de formentlig kommende regeringspartier - Fremskrittspartiet - fået noget helt andet end regeringsdannelse at tænke på.

En kvinde med et tillidshverv i partiet har ifølge NRK anmeldt to mandlige kolleger for voldtægt.

De to mænd stiller sig uforstående over anklagerne.

Voldtægten skulle være sket efter et arrangement i partiet i begyndelsen af august. Kvinden blev afhørt i forrige uge, og anmeldelsen blev indgivet onsdag.

- Det er almindeligt, at voldtægtsofre ikke anmelder en voldtægt med det samme. Det er ofte en proces, man skal igennem, siger kvindens bistandsadvokat, Hege Salomon.

Ifølge det norske medie NRK føler kvinden, at partiledelsen ikke har taget ordentlig hånd om hendes sag. Hun har angiveligt taget kontakt til partiformand Siv Jensen og en anden, stortingskandidat Aina Stenersen.

- Efter de oplysninger jeg har, har hun ikke fået nogen tilbagemelding på sine skriftlige henvendelser, siger Salomon.

Per Arne Olsen, som er leder for organisationsudvalget i Fremskrittspartiet, siger, at e-mailen fra kvinden ikke er nået frem til Siv Jensen.

Aina Stenersen bekræfter, at hun har fået en Facebook-besked fra kvinden.

Hun siger, at hun har printet beskeden ud og givet den videre til organisationsudvalget i "overensstemmelse med partiets retningslinjer."

Oslo Politi bekræfter, at myndighederne har modtaget anholdelsen.

De to mænd afviser, at de har voldtaget kvinden.

- Jeg stiller mig helt uforstående over anklagen, men jeg ønsker at samarbejde 100 procent med politiet, så vi kan få sagen ud af verden, siger den ene mand i en e-mail til NRK.

De borgerlige sejrherrer - blandt dem Fremskrittspartiet - er i øjeblikket i gang med sonderinger, før de kan sammensætte en ny regering efter valget 8. og 9. september.

/ritzau/NTB


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx