Af Fie West Madsen - 10/04-18 10:15

Forskere gjorde overraskende fund i ørkensandet: Kan ændre på menneskehedens historieForskere gjorde overraskende fund i ørkensandet: Kan ændre på menneskehedens historie

Et hold forskere har fundet et fossil af en fingerknogle midt i Nefud-ørkenen i Saudi Arabien, og opdagelsen af det tilsyneladende mere end 85.000 år gamle fossil kan stille spørgsmålstegn ved grundlæggende teorier om, hvordan menneskeracen har spredt sig til hele verden.

storybild

(Billede: IRIS)

Det skriver CNN.

Fingerknoglen, der blev fundet i 2016, måler 3,2 centimeter og er angiveligt det ældste fossil, som nogensinde er opdaget uden for Afrika og det omkringliggende område. Man har indtil nu troet, at det moderne menneske oprindeligt kom fra Afrika og derfra spredte sig til resten af verden for omkring 60.000 år siden - en teori der også kaldes 'Out of Africa'.

Det nye fossilfund kan dog vise sig at sætte et stort spørgsmålstegn ved den teori.

Det fremgår af studiet 'Homo sapiens i Arabien for 85.000 år siden', som blev offentliggjort i tidsskriftet 'Nature, Ecology and Evolution' mandag. Bag studiet står en lang række forskere og forskningscentre fra hele verden, og ifølge studiets hovedforfatter ændrer opdagelserne på

»Hvad vores opdagelse viser, er, at homo sapiens tidlige udbredelse var meget mere afstandsmæssigt udbredt, end vi troede,« siger Huw Groucutt fra University of Oxford til CNN.

Han forklarer også, at man udover det menneskelige fossil har fundet mere end 800 dyrefossiler på stedet. Mange af dyrene er tilsyneladende afrikanske, og ifølge Groucutt kan det tyde på, at dyrene har migreret fra Afrika til Arabien, og jægere og samlere har derfor naturligt fulgt dyrene.

Her ses et billede af fossilerne fra University of Oxford/ Max Planck Institute 9. april 2018. (Billede: IAN CARTWRIGHT)

Det kan dog umiddelbart virke besynderligt, at menneskeracen har overlevet i et ørkenlandskab for så mange år siden, men ifølge studiet er der en logisk forklaring.

Miljøanalyser viser nemlig, at området, der i dag er kendt som Al Wusta, dengang for 85.000 år siden var fyldt med søer og græsarealer.

Selvom palæontologen, der fandet fossilet, ikke er i tvivl om, at fingerknoglen er fra et menneske, så bliver der dog stillet spørgsmål ved den meget afgørende konklusion.

Professor Rolf Quam fra afdelingen for antropologi på Binghamton University i New York mener nemlig, man må holde for øje, at der kan være tale om en anden art end homo sapiens, der bare har lignende fingerknogler.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se tidslinjen: 14 danskere, der...
bt.dk
Avicii døde pludseligt: Nu udtaler...
bt.dk
Forbrugerombudsmanden advarer: Får du...
bt.dk
Jackson-familien er dybt bekymret for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx