Af Fie West Madsen - 19/12-17 16:35

Hun sendte ved en fejl en sms til kendt skuespiller - reaktionen var perfekt Hun sendte ved en fejl en sms til kendt skuespiller - reaktionen var perfekt

Se, det er overskud!

storybild

Skuespillerinden Sarah Michelle Gellar modtog ved en fejl en sms fra en kvinde, der ville fortælle sin søster, at hun var blevet forlovet. (Billede: NINA PROMMER)

Charyl Willis fra Georgia i USA blev for nyligt forlovet, og som enhver anden havde hun selvfølgelig lyst til at dele den lykkelige nyhed. Derfor sendte hun en sms til sin søster, men beskeden nået aldrig frem til søsteren, men blev i stedet modtaget af skuespillerinden Sarah Michelle Gellar.

Det skriver magasinet Glamour.

Udover beskeden sendte Charyl Willis også en selfie, hvor hun viste sin forlovelsesring frem. Et billede, der altså også havnede på Sarah Michelle Gellars telefon. Men i stedet for skrive tilbage til Charyl Willis, at hun havde fået forkert nummer og lade det blive ved det, besluttede skuespillerinden, der især er kendt for serien 'Buffy' at gå i en noget anden retning og dele forlovelsesbilledet på sine sociale medier.

'Det her er #CharlynWillis. Hun blev forlovet i går og ville sende en besked til sin søster, men i al sin begejstring fik hun mig i stedet. Hendes søster svarede ikke, men det gjorde jeg. Så vær søde at hjælpe mig med at sige tillykke til Charlyn (og hendes forlovede hvis navn jeg ikke kender) #tillykke' skriver Sarah Michelle Gellar i et opslag på sin Facebook-profil, hvor det siden er væltet ind med lykønskninger til Charyl Willis, ligesom flere roser Sarah Michelle Gellar for den fine gestus.

Selvom Charlyn Willis' besked til søsteren aldrig nåede frem til rette modtager, så gør det tilsyneladende ikke det store.

'Måske er den bedste måde at annoncere sin forlovelse at lade en kendis gøre det for dig.. TAK Sarah Michelle Gellar... OG JA, JEG SAGDE JA til Dee!!!!!' skriver en begejstret Charyl Willis i et Facebook-opslag, hvor man også kan se, hvordan Sarah Michelle Gellar har delt et opslag på Instagram, der viser billedet af Charyl Willis med forlovelsesring.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se kortet: Disse byer mister deres...
bt.dk
Politiet: Person er ramt i låret...
bt.dk
Line købte frokost med sin finger:...
bt.dk
Tine Aurvig-Huggenberger taler ud om...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx