21/11-17 13:51

Nordirsk leder: Sinn Fein forherliger terrorismeNordirsk leder: Sinn Fein forherliger terrorisme

Sinn Fein vanskeliggør kampen for Nordirlands hjemmestyre, mener den nordirske leder Arlene Forster. /ritzau/

storybild

Gerry Adams og andre ledere fra Sinn Fein mødes tirsdag med den britiske premierminister, Theresa May, og ledere fra det pro-britiske nordirske parti DUP. En række nylige udtalelser fra Sinn Fein bliver af DUP betegnet somen forherligelse af terrorisme Scanpix/Alan Lewis

London. En række udtalelser fra det rivaliserende nationalistiske Sinn Fein parti tager sig ud som "en forherligelse af terrorisme".

Det mener lederen af Nordirlands Demokratiske Unionistparti, DUP, ifølge Reuters.

- Det vanskeliggør bestræbelserne på at få genetableret det nordirske hjemmestyre, hvor Sinn Fein og DUP har været i regering sammen.

- Det er meget uskønt at følge den forherligelse af IRA og terrorisme, som vi så det ske i weekenden. Det er klart, at det gør det vanskeligere for os, siger DUP's leder, Arlene Foster.

Forster fremsatte udtalelsen til journalister i London, hvor både ledere fra DUP og ledere fra Sinn Fein tirsdag mødes med den britiske premierminister, Theresa May.

Arlene Forster siger, at hendes parti vil fortsætte bestræbelserne på at få et samarbejde til at fungere, selv om det er vanskeligt.

Hendes udtalelse var blandt andet en henvisning til Sinn Feins fejring lørdag af den rolle, som den tidligere førsteminister Martin McGuinness spillede under Den Irske Republikanske Hærs blodige kamp mod det britiske styre i Nordirland.

McGuinness, som døde i marts - to måneder efter at have trukket Sinn Fein ud af regeringen - blev mindet i en tale. Parlamentarikeren Elisha McCallion erklærede i talen til et bragende bifald, at McGuinness var "et stolt medlem af IRA".

Gerry Adams meddelte også lørdag, at han vil træde tilbage efter 34 år som leder af Sinn Fein, som tidligere var den politiske fløj af IRA.

Den politiske uenighed i Nordirland kan medføre, at hjemmestyret sættes ud af spillet og erstattes med et direkte styre fra London.

Mange frygter, at det vil medføre en yderligere destabilisering af den vanskelige politiske balance mellem de pro-britiske unionister og de irske nationalister.

Adams siger, at han vil træde tilbage næste år, og at han ikke vil genopstille til det irske parlament.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx