Af - 13/01-14 21:11

Gal eller genial? Diktator agerer DJ i otte minutter lang videoGal eller genial? Diktator agerer DJ i otte minutter lang video

Turkmenistans præsident Gurbanguly Berdimuhamedow optræder som DJ foran et menneskehav i en YouTube-video, der angiveligt stammer fra en nytårsfejring.

Sejt eller rablende vanvittigt?

Brugere på sociale medier er ikke helt enige, efter at en video af Turkmenistans præsident er sluppet ud af det lukkede land. Videoen viser præsidenten føre sig frem som DJ foran tusindvis af tilsyneladende begejstrede tilskuere.

DJ: Helle T. lider af teenagefan-syndrom
DJ: Helle T. lider af teenagefan-syndrom

Det er dog yderst tvivlsomt, om statsoverhovedet med det ikke synderligt mundrette navn Gurbanguly Berdimuhamedow reelt har noget som helst at gøre med den musik, der brager ud af højttalerne.

Tre minutter inde i videoen, som kan ses over artiklen, ser man dj-diktatorens computerskærm, og den ligner ikke umiddelbart et klassisk dj-setup. I stedet viser skærmen et godt gammeldags node-ark.

J-Lo sang for diktator
Ifølge brugere på sociale medier skulle præsidentens optræden være sket i forbindelse med en nytårsfejring. At dømme ud fra den dato, der står i bunden af videoen, er det i givet fald ikke det netop overståede, men derimod det forrige nytår, der er tale om, men alligevel er vidoen altså begyndt at cirkulere på internettet i de seneste dage.

Man hører sjældent om den centralasiatiske ørken-nation i den vestlige verden, men sidste sommer var den kortvarigt på alles læber, da Jennifer Lopez optrådte ved Gurbanguly Berdimuhamedows fødselsdag og angiveligt fik næsten halvanden million dollars for det. Sangerinden undskyldte efterfølgende.

Jennifer Lopez tjener kassen på diktator-tjans
Jennifer Lopez tjener kassen på diktator-tjans

Turkmenistan holder officielt demokratiske valg, men i virkelighedens verden har befolkningen ikke meget at vælge imellem, og Gurbanguly Berdimuhamedow betragtes som diktator. Da han blev valgt i 2007 skete det med næsten 90 procent af stemmerne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx