05/08-14 11:06

Egypten vil kopiere historisk gigantprojektEgypten vil kopiere historisk gigantprojekt

Den nye kanal skal løbe parallelt med den eksisterende kanal, oplyser myndighederne i Egypten.

storybild

Suez-kanalen (Billede: Polfoto/AP)

Egypten vil bygge en ny kanal mellem Middelhavet og Det Røde Hav, som skal løbe parallelt med den nuværende Suez-kanal, der har 145 år på bagen.

Det oplyser direktøren for kanalmyndighederne, Mohab Mamish, som tirsdag offentliggjorde nyheden under en konference i havnebyen Ismailia.

- Dette gigantprojekt omfatter en 72 kilometer lang kanal, som skal løbe side om side med den nuværende Suez-kanal, sagde han i en tale, der blev transmitteret på nationalt tv.

Københavns Lufthavn skyder kvart milliard i udbygning
Københavns Lufthavn skyder kvart milliard i udbygning

Projektet ventes at komme til at koste fire milliarder dollar (22 milliarder kroner), oplyser han. Men den nuværende kanal er en god forretning for Egypten, der tjener omkring fem milliarder dollar om året på skibstrafikken mellem Europa og Asien.

Den nye kanal skal ifølge myndighederne graves for at øge trafikken endnu mere. Dermed er der også udsigt til endnu flere indtægter i den slunkne egyptiske statskasse, der har lidt under manglende turistindtægter siden opstanden i landet i 2011.

Svenske politikere vil bygge ny forbindelse over Øresund
Svenske politikere vil bygge ny forbindelse over Øresund

Projektet indebærer, at der graves en ny strækning på 35 kilometer foruden en strækning på 37 kilometer strækning af den gamle kanal, som udvides både i bredden og i dybden.

Egyptens præsident Abdel Fattah al-Sisi vil senere tirsdag offentliggøre, hvem der skal stå for byggeriet.


/ritzau/Reuters.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx