Af Finn Bjørvig Hansen - 30/12-17 14:40

Lesbisk par og deres to børn brutalt dræbt i New York: - Det er det værste, vi har oplevetLesbisk par og deres to børn brutalt dræbt i New York: - Det er det værste, vi har oplevet

Et firedobbelt mord på et lesbisk par og deres to børn på 11 og 5 år, vækker afsky i den amerikanske by Albany i staten New York.

storybild

Det var her i dette hus, at to voksne kvinder og to børn blev brutalt myrdet. (Billede: Google Street View )

De fire myrdede var alle bagbundne og havde fået halsen skåret over.

Flere forskellige kilder siger onsdag aften til Albany Times Union, at ofrene tilsyneladende var blevet udpeget, selv om det endnu er uklart hvorfor.

Nu venter man på at få de fire obduceret for at finde ud af mere om morderne. Der er tale om en 11-årig dreng, en pige på 5 og to voksne kvinder på 22 og 36 år.

En lokal præst fortæller at en ældre søn, som er i familie med de to børn, ikke var hjemme, da mordene blev begået. Han er det eneste overlevende familiemedlem.

»Indtil de fanger hvem der end gjorde dette, er der bestemt god grund til at være frygtsom,« siger pastor Jackie Robinson Senior.

»Vi ved ikke hvem der gjorde det. Indtil vi finder ud af det, er det godt at holde dørene lukkede.«

Ifølge pastoren har han og andre lokale kirkefolk talt med folk, som kendte ofrene.

»Børnene er traumatiserede,« siger Robinson.

»Nogle har haft mareridt, siden det skete. En masse voksne mennesker er traumatiserede, fordi dette monster stadig er derude.«

Den kristne kirke i Albany har nu udsat en belønning på over 30.000 danske kroner for informationer der kan lede politiet på sporet af morderen eller morderne.

Politichef James Tedesco kaldte det en en handling af 'vildskab' på et pressemøde onsdag, og han bad folk, der vidste noget, om at kontakte politiet.

Politiet har ikke oplyst, hvordan ofrene blev dræbt.

»Det er det værste, vi har opplevet. Kun en barbar ville gøre sådan noget. Ingen som er involvert i denne sag kommer til at glemme dette,« siger James Tedesco.

»Der er indikationer på, at det ikke var nogen tilfældig handling. Vi opfordrer folk i nabolaget, som har noget viden om, hvad der er sket, om at kontakte os så snart som muligt.«

De to voksne kvinder var i et forhold, og den ene var moderen til de to børn, fortalte han.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Betina Hald Engmark: Sådan blev jeg...
bt.dk
Skole forbød eleverne at fejre blå...
bt.dk
Kvinde reddede to-årig dreng væk fra...
bt.dk
Nægtede at følge...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx