22/09-13 09:22; Opdateret: 22/09-13 12:08

Militæret indleder befrielsesaktion i KenyaMilitæret indleder befrielsesaktion i Kenya

Direkte ildkamp er brudt ud mellem gidseltagere og kenyansk militær i Nairobi.

storybild

Direkte ildkamp er brudt ud mellem gidseltagere og kenyansk militær i Nairobi. (Billede: Polfoto)

En befrielsesaktion udspiller sig netop nu i shoppingcentret Westgate i den kenyanske hovedstad, Nairobi, hvor bevæbnede terrorister lørdag og søndag har slået mindst 59 mennesker ihjel. Heriblandt adskillige udlændinge.

LÆS OGSÅ: Gidsler frigivet i Nairobi - terrordramaet fortsætter

Et gidsel har forladt shoppingcentret, og selve aktionen er startet efter mere end 20 timers belejring, skriver Kenya National Disaster Operation Centre på Twitter søndag morgen dansk tid.

Kenyansk militær har været i direkte kamp med gidseltagerne, og to sårede soldater er evakueret fra shoppingcentret i en ambulance, oplyser nyhedsbureauets AFP's mand på stedet.

Det er al-Shabaab, en militant islamistgruppe fra Somalia med bånd til al-Qaeda, som har taget skylden for angrebet.

Et ukendt antal personer bliver fortsat tilbageholdt inde i Westgate af de bevæbnede terrorister, som tilsyneladende har forskanset sig.

LÆS OGSÅ: ADVARSEL: Se de forfærdelige billeder fra tragedien i Kenya

Store sikkerhedsstyrker befinder sig ved det luksuriøse shoppingcenter, som normalt er en magnet for udlændinge og velhavende kenyanere.

Den danske ambassade skriver på Facebook, at danskere frarådes at bevæge sig i nærheden af Westgate, og at man bør udvise den største agtpågivenhed og undgå større forsamlinger.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-klub med vigtig besked før...
bt.dk
Medie: Brøndby jagter tysker med...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
'Har du også prøvet at begå klassisk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx