Af Berit Hartung - 24/08-17 10:36

Supermarked havde næsten ingen varer på hylderne: Sandheden bag får nettet til at kogeSupermarked havde næsten ingen varer på hylderne: Sandheden bag får nettet til at koge

En flot humanistisk markering? Eller et upassende politisk reklame-trick? Meningerne er delte om et tysk supermarkedets kamp mod racisme.

storybild

Et Edeka-supermarked i Tyskland fjernede alle udenlandske varer én dag for at tage afstand fra racisme.

En flot humanistisk markering? Eller et upassende politisk reklame-trick? Meningerne er delte om et tysk supermarkedets kamp mod racisme.

Et supermarked i Hamborg fjernede forleden alle udenlandske varer fra hylderne i én dag for at tage afstand fra racisme og kæmpe for mangfoldighed.

En af butikkerne i Hamborg fra Edeka-kæden, Tysklands største dagligvarekæde, ryddede nærmest hylderne og satte i stedet forskellige skilte med sætninger som:

'Denne hylde er rimelig kedelig uden mangfoldighed.' 'Vi vil være fattigere uden mangfoldighed' og 'Så tom er en hylde uden udlændinge.'

Formålet var at vise, hvor kedeligt og tom butikken ville være, hvis det ikke var muligt at købe varer produceret uden for Tyskland.


Budskabet var til at tage at føle på: Samfundet bliver fattigere og farveløst, hvis vi ikke kan rumme dem, som er forskellige fra os selv.

Ifølge den britiske avis The Independent er der forlydender om, at Hamborg-butikkens initiativ bliver fulgt at en større anti-racisme-kampagne fra Edeka-koncernen.


Billederne fra happeningen spredte sig hurtigt på Twitter, hvor initiativet fik en blandet modtagelse.

Mange hyldede Edeka for at tage stilling.



Flere bemærkede, at briterne burde gøre noget lignende for at finde ud af, hvordan livet bliver for dem efter Brexit.


Andre tog skarpt afstand fra butikkens stunt og ser det som et reklamestunt. Atter andre mener ikke, at et supermarked bør tage et politisk standpunkt.


Der var også dem, der brugte happeningen til at vise det modsatte standpunkt.


Sven Schmidt var en af de tyskere, der tog billeder på sin daglige indkøbstur og efterfølgende lagde dem på Twitter. Han blev overvældet over de mange negative reaktioner, han fik.

»Når jeg ser på alle de kommentarer med had og mangel på forståelse fra andre mennesker, som jeg har fået, så er jeg glad for, at jeg postede det og viste mine.... mod racisterne, selv om jeg ved det (kampagnen, red.) primært handlede om forskellighed,« forklarer han til Independent.


Indvandring er blevet et særdeles varmt emne i Tyskland efter 2015, hvor kansler Angela Merkel åbnede grænserne for mere end en million flygtninge, mange af dem fra Syrien.

»Edeka går ind for forskellighed og mangfoldighed. I vores butikker sælger vi masser af varer, som er produceret i forskellige dele af Tyskland,« siger en talsmand fra Edeka til Independent.

»Men kun sammen med produkter fra andre lande er det muligt at skabe et unikt udvalg, som vores kunder sætter pris på. Vi er glade for, at vores kampagne har medført så mange positive reaktioner.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx