Af Sebastian Kirk - 07/11-17 13:52

Adele fortryder uheldige tatoveringer inderligt: Har ikke haft en kæreste i 10 årAdele fortryder uheldige tatoveringer inderligt: Har ikke haft en kæreste i 10 år

En britisk kvinde er led og ked af det valg, hun for 10 år siden tog om at få lavet to tatoveringer.

storybild

Britiske Adele Smith fortryder to bestemte tatoveringer, hun fik lavet som 18-årig.

Tænk dig godt om, før du lægger dig under nålen, for tatoveringer varer for evigt.

Den sætning går nok igen og igen igennem hovedet på en britisk kvinde, efter hun for 10 år siden fik lavet to tatoveringer, som hun nu fortryder inderligt.

Som 18-årig fik nu 28-årige Adele Smith tatoveret en hundepote øverst på hvert bryst som en hyldest til hendes elskede hund, newfoundland-terrieren Max. Men i dag ville hun ønske, hun havde tænkt sig om en ekstra gang, for siden har hun ikke haft en kæreste - og hun er overbevist om, at tatoveringerne er årsagen.

»Jeg har ikke været i et rigtigt forhold, siden jeg fik dem lavet for 10 år siden,« siger hun til britiske Mirror og fortsætter:

»Folk kigger ikke på mig og vil ikke tale til mig - det hele handler om mine bryster. Tatoveringen var ment som et minde om Max, men hver gang jeg kigger på mine bryster, tænker jeg ikke på ham - jeg tænker på, hvor stor en fejl, jeg har begået.«

Til at begynde med var Adele Smith glad for sine nye tatoveringer. Dengang startede hun på universitetet, og hun viste dem gladeligt frem, hver gang lejligheden bød sig. Men efterhånden begyndte hun at fortryde, som folk begyndte at kritisere dem.

»Jeg begyndte at få negative kommentarer og blive kaldt navne som 'Pote-Patter'. De (tatoveringerne, red.) var altid det første, folk bemærkede, og alting kom til at handle om mine bryster og tatoveringerne i stedet for mig,« siger hun.

Foruden blikfang har tatoveringerne også ført til lavt selvværd, forklarer Adele Smith. Og derfor har hun ikke haft et forhold, der varede i mere en måned de sidste 10 år.

»Fyre har et forkert indtryk af mig. De tror, jeg er 'nem', og det er overhovedet ikke tilfældet,« slår hun fast.

Derfor er Adele Smith nu begyndt en lang og kostbar proces med at få tatoveringerne fjernet med laser. Det koster omkring 8.500 kroner og kommer til at tage halvandet år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx