Af Ritzau - 11/03-17 11:16

Assad: Ingen tegn på at Trump vil smadre ISAssad: Ingen tegn på at Trump vil smadre IS

Trump har lovet at smadre Islamisk Stat. Men i Syrien ser præsident Assad ingen tegn på, at Trump holder ord.

storybild

I valgkampen lovede USA''s præsident, Donald Trump, vælgerne, at han som præsident vil knuse den militante gruppe Islamisk Stat. Imidlertid er der ingen konkrete tegn på, at det er ved at ske, erklærer Syriens præsident, Bashar al-Assad (billedet). (Arkiv). (Billede: Reuters/Sana)

Bashar al-Assad, Syriens præsident, har ikke set nogle konkrete tegn på, at USA's præsident, Donald Trump, vil nedkæmpe Islamisk Stat, sådan som Trump har lovet sine vælgere.

Assad er blevet interviewet af den kinesiske tv-station Phoenix. Og det er her, at han kommer med udtalelsen.

- Vi har endnu ikke set noget konkret, når det gælder denne retorik, siger Assad.

Den syriske præsident kalder amerikanske soldater i Syrien for "invasionsstyrker", som er i landet uden regeringens tilladelse.

Der er, siger Assad, stadig en "teoretisk" mulighed for samarbejde med Trump, men i praksis er der ikke sket noget i den henseende.

Videre siger Assad, at indtil nu har amerikanske soldater i Syrien kun foretaget et par enkelte angreb, der er udført lokalt.

- Vi har håb om, at denne administration vil implementere det, som vi har hørt.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx