15/12-17 10:27; Opdateret: 15/12-17 11:24

Løkke hælder til at EU's bankunion er en god idé for DanmarkLøkke hælder til at EU's bankunion er en god idé for Danmark

Regeringen vil først beslutte, om Danmark skal være med i EU's bankunion i 2019, slår Løkke fast i Bruxelles.

storybild

EU's bankunion er på dagsordenen til eurotopmøde i Bruxelles, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltager. Scanpix/Julien Warnand/arkiv

Bruxelles. Beslutningen om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig EU's bankunion, bliver først truffet i 2019.

Men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke afvisende over for samarbejdet.

- Jeg hælder til, at det er en god idé for Danmark. Men det er heller ikke unaturligt, siger han på vej ind til andendagen af et topmøde i Bruxelles.

- Jeg kommer heller ikke fra et parti og med en baggrund, hvor vi i det hele taget synes, at vi skal have en masse forbehold over for dette samarbejde, siger Løkke.

Reformer af eurozonen og arbejdet med bankunionen er på dagsordenen, når EU-landenes stats- og regeringsledere mødes fredag.

Normalt er lande som Danmark ikke med om bordet, når eurolandene samles. Med ved dagens eurotopmøde sidder Løkke med om bordet.

For medlemmer af euroklubben er bankunionen obligatorisk. Men Danmark overvejer at gå med.

- Regeringen har sat gang i et arbejde for at få analyseret på de foreløbige erfaringer med bankunionen og få holdt den op mod danske interesser.

- Så er tanken, at vi i 2019 træffer en beslutning, siger han.

Bankunionen skal føre et fælles banktilsyn og skabe større sikkerhed omkring bankerne i EU.

Særligt skal unionen sikre, at fremtidens bankproblemer ikke skader almindelige kunder, statskasser eller euroen.

Den blev oprettet i kølvandet på finanskrisen for at styrke euroen mod økonomiske chok.

- Grundlæggende synes jeg, at Danmark skulle have selvtillid nok til at deltage fuldt og helt i det hele, men nu har vi de forbehold, vi har, og dem respekterer jeg, siger han.

- Givet de forbehold har vi en mulighed for at være med alligevel, hvis samarbejdet fremstår åbent, siger Løkke.

Et af de elementer, der stadig mangler i bankunionen, er en fælles indskydergaranti, der skal sikre bankkunders penge i tilfælde af krak.

Den skal efter planen forhandles på plads næste år.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Annette Heick: Kald mig bare snob!
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Chefforhandler forvirret: Hvad var...
bt.dk
Kammeradvokaten afslører om Stein...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx