26/09-17 02:29; Opdateret: 26/09-17 03:24

Et overvældende flertal siger ja til et uafhængigt KurdistanEt overvældende flertal siger ja til et uafhængigt Kurdistan

90 procent af vælgerne i det kurdiske selvstyreområde i Irak siger ja til løsrivelse, oplyser valgkommission.

storybild

Erbil. Flere end 90 procent af de irakisk-kurdiske vælgere støtter et uafhængigt Kurdistan i det nordlige Irak.

Det viser de første resultater fra valgkommissionen i regionshovedstaden Erbil efter mandagens afstemning.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Samtidig oplyser kommissionen, at valgdeltagelsen var på mere end 72 procent.

Ved afstemningen blev vælgerne ifølge nyhedsbureauet Reuters stillet over for ét spørgsmål, som blev stillet på kurdisk, tyrkisk, arabisk og assyrisk: Støtter du, at regionen Kurdistan og Kurdistans områder bliver et uafhængigt land?

Afstemningen er ikke bindende, men den vil give lederen af det kurdiske område, Massoud Barzani, mandat til at forhandle om den olierige regions løsrivelse fra Irak.

Massoud Barzani, der står i spidsen for det kurdiske parti (KDP) og har været leder af det kurdiske område siden 2005, sagde i begyndelsen af februar 2016, at det var på tide at holde en afstemning om kurdisk uafhængighed.

Den irakiske regering mener dog, at afstemningen er i strid med forfatningen.

Det er imidlertid ikke kun den irakiske centralregering, som har været imod afstemningen. Dele af den kurdiske opposition har sagt, at tiden ikke er inde.

Kurderne har siden 1991 reelt haft et selvstyreområde i Irak. Men står det til mindretallet, skal området gøres til en selvstændig stat.

Det kurdiske område, hvor der bor omkring fem millioner mennesker, er rigt på olie og naturgas.

I nabolandet Tyrkiet er regeringen bekymret over folkeafstemningen. Det samme er man i USA.

Efter at valgstederne er lukket mandag, udtaler talskvinde for det amerikanske udenrigsministerium Heather Nauert, at folkeafstemningen vil øge ustabiliteten i området.

- USA er dybt skuffet over, at den regionale regering i Kurdistan besluttede at gennemføre den ensidige folkeafstemning om uafhængighed i dag (mandag, red.), udtaler hun ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx