Af Ritzau - 25/05-17 18:58

Favorit til post som FBI-direktør trækker sigFavorit til post som FBI-direktør trækker sig

En interessekonflikt får tidligere senator Joe Lieberman til at opgive sit kandidatur til topjob i FBI.

storybild

Joe Lieberman er tidligere uafhængig senator fra delstaten Connecticut. Han trak sig tilbage fra Senatet, da hans seneste valgperiode udløb i 2013. (Billede: Scanpix/Olivier Douliery)

Joe Lieberman kandiderer ikke længere til at blive ny direktør for FBI. Den tidligere senator og vicepræsidentkandidat var ellers favorit til posten.

Det skriver avisen The Wall Street Journal, der citerer et brev til USA's præsident, Donald Trump.

Det er ifølge avisen en interessekonflikt, der har fået Lieberman til at opgive sit kandidatur.

75-årige Lieberman er nemlig ansat i det samme advokatfirma som den advokat, Trump har hyret til at repræsentere sig i forbindelse med en undersøgelse af Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg.

- Jeg tror, at det vil være bedst at undgå enhver form for fremkomst af en interessekonflikt med tanke på min rolle som senioranklager i det advokatfirma, hvor Marc (Trumps advokat, red.) er seniorpartner, står der ifølge The Wall Street Journal i brevet.

Stillingen i det amerikanske forbundspoliti er ledig, efter at Donald Trump overraskende fyrede James Comey tidligere på måneden.

Adspurgt om den 75-årige Lieberman var topkandidat til jobbet, svarede Donald Trump kort og godt "ja" sidste torsdag i Det Hvide Hus.

Præsidenten understregede samtidig, at han var "meget tæt" på at offentliggøre navnet på den nye FBI-chef.

Joe Lieberman er tidligere uafhængig senator fra delstaten Connecticut. Han trak sig tilbage fra Senatet, da hans seneste valgperiode udløb i 2013.

Han var demokraternes vicepræsidentkandidat i 2000, da demokraten Al Gore tabte præsidentvalget til George W. Bush.

Lieberman har dog i løbet af sin politiske karriere bevist, at han kan arbejde sammen med begge fløje i USA.

I 2008 gav han sin støtte til Republikanernes John McCain. McCain tabte præsidentvalget til Demokraternes Barack Obama.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx