Af Pelle Dam - 10/05-14 07:56; Opdateret: 10/05-14 08:09

Afdød landsfader sikrer regeringsparti magtenAfdød landsfader sikrer regeringsparti magten

Nelson Mandelas parti ANC vinder parlamentsvalg i Sydafrika med 62 procent af stemmerne, men opbakningen til det største oppositionsparti vokser.

storybild

Mandelas arvtager, Zuma, er langt fra så populær som den afdøde landsfader, men har alligevel genvundet magten i Sydafrika. Her en valgplakat af netop Zuma. (Billede: Polfoto)

Sydafrikas ledende parti, Den Afrikanske Nationalkongres (ANC), er fortsat det suverænt mest populære i landet, selv om partiet gik tilbage ved denne uges parlamentsvalg.

ANC fik godt 62 procent af stemmerne, oplyser landets valgkommission fredag aften, efter at samtlige stemmer er talt op.

ANC's største konkurrent, oppositionspartiet Den Demokratiske Alliance, øgede sin opbakning til 22,2 procent fra 16,7 procent ved valget for fem år siden.

Mandela sælger voldsomt efter sin død
Mandela sælger voldsomt efter sin død

Det venstreorienterede parti Economic Freedom Fighters, EFF, fik godt 6 procent.

Selvom ANC hele tiden har været klar favorit til at vinde valget i Sydafrika, er partiet ikke så populært som tidligere. Ved valget i 2009 fik partiet 65,9 procent af de sydafrikanske stemmer.

Årsagen til dykket skal blandt andet findes hos præsident Jacob Zuma, der ligger lavt på popularitetsbarometret. Han er anklaget for at have brugt mere end 20 millioner dollar af skattekassen til at renovere sit hjem.

Mandela lever videre i britisk filmstjerne
Mandela lever videre i britisk filmstjerne

Zuma, der ser ud til at få sin anden embedsperiode, har forklaret, at pengene blev brugt til at opgradere sikkerheden.

Samtidig lyder det, at ANC fortsat forsøger at leve højt på tidligere tiders hæder og opgøret med det racistiske styre. Men det har partiet fået mere og mere svært ved. Mange vælgere fokuserer i stedet på den kriseramte økonomi.

ANC bliver blandt andet holdt ansvarlig for arbejdsløsheden på 24 procent og den store forskel mellem rig og fattig.

Mandela efterlod sig en millionformue
Mandela efterlod sig en millionformue

Ikke mange måneder efter sin død er den tidligere præsident Nelson Mandela fortsat ANC's stærkeste kort.

- Gør det for Madiba, stem ANC, lød en af valgplakaterne, der brugte Mandelas klan-tilnavn.

Over 25 millioner registrerede vælgere kunne afgive deres stemme ved et af de 22.263 stemmesteder ved valget onsdag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx