28/10-17 17:19

Macron sniffer pot i Caribien og løfter sin pegefingerMacron sniffer pot i Caribien og løfter sin pegefinger

Lokale i Fransk Guyana møder løftet pegefinger fra Frankrigs præsident, som ikke er kommet på julemandsbesøg.

storybild

Den franske præsident forsikrer, at han ikke er kommet som en julemand til Fransk Guyana, hvor arbejdsløsheden er høj. Scanpix/Alain Jocard

Cayenne. Under et besøg i Fransk Guyana fangede præsident Emmanuel Macrons næse en velkendt duft af cannabis.

- Min næse virker endnu, joker den franske præsident, da han møder lokale i kvarteret Crique i landets hovedstad, Cayenne.

- Der er nogle, som ryger andet end cigaretter her. Det er ikke godt i forhold jeres lektier i skolen. Det må I fortælle til de yngre, siger Emmanuel Macron.

En videooptagelse af mødet med de lokale er lagt på præsidentens Facebook-side.

Macron, der optræder i hvid skjorte og med slips, skiller sig markant ud fra folkemængden. Men præsidenten giver sig god tid til at tale med folk i gaderne.

Han forklarer, at han ikke er kommet på "julemandsbesøg" til det franske oversøiske territorium, hvor arbejdsløsheden er høj.

Der har været demonstrationer og protester før Macrons visit.

Mange borgere i Fransk Guyana føler sig svigtet af regeringen i Paris. De er vrede over en arbejdsløshed på 23 procent og alvorlige sikkerhedsproblemer.

Også standarden for veje og infrastruktur er noget ringere end i Frankrig.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx