Af - 23/09-14 20:59; Opdateret: 24/09-14 10:33

Nordmænd slår verdensrekord: Besøgte 19 lande på et døgnNordmænd slår verdensrekord: Besøgte 19 lande på et døgn

Tre nordmænd er netop hjemvendt efter en lang tur: De har næsten været Europa rundt på 24 timer.

storybild

Sådan ser man ud, når man har slået en verdensrekord. Fra venstre mod højre: Øystein Djupvik, Tay-young Pak og Gunnar Garfors. (Billede: Garfors.com)

Søndag klokken 00.04 drog nordmændene Gunnar Garfors, Tay-young Pak og Øystein Djupvik afsted fra Grækenland på en rejse af de mere hektiske: De skulle besøge mere end 17 forskellige lande på 24 timer i et forsøg på at slå verdensrekorden.

LIVE: Vejr-vært vil sætte rekord med maraton-vejrudsigt
LIVE: Vejr-vært vil sætte rekord med maraton-vejrudsigt

23 timer og 33 minutter senere stod de i Liechtenstein. Land nummer 19. Mission fuldført og verdensrekord indtjent.

- Det var fedt. Den ultimative drengerøvstur. Vi hyggede os, siger en nu veludhvilet Gunnar Garfors til metroxpress.

- Det var meget hektisk men grundigt researchet. Vi vidste præcis, hvordan vi skulle gøre det og havde planlagt det siden maj, forklarer den 39-årige nordmand.

Og research var nødvendigt. De tre gode venner havde taget udfordringen op en gang tidligere, men formåede dengang kun at tangere rekorden på 17 lande. Det skulle ikke gentage sig.

Lars Ulrich og Metallica slår verdensrekord
Lars Ulrich og Metallica slår verdensrekord

- Det føles fantastisk, at vi har formået at gennemføre det. Specielt fordi vi prøvede før og fejlede, og jeg hader virkelig ikke at færdiggøre det, jeg starter, siger Gunnar Garfors.

- En ting er at slå rekorden, en anden ting er at gøre det med gode venner. Det er endnu bedre, og vi nød det i fulde drag.

De tre globetrottere brugte det meste af døgnet på at køre i lejede biler, mens de i to tilfælde fløj tværs over landegrænser. Alle 19 lande blev dog besøgt til lands, så der kunne tages et billede hvert sted. Og turen forløb for det meste gnidningsfrit - indtil sidste fase.

- I Schweiz begyndte det at regne rigtig meget, så det var umuligt at køre hurtigt nok til at nå til Italien. Det var det værste regnvejr, jeg nogensinde har set, fortæller Gunnar Garfors.

Dansker er ny verdensrekordholder i populært spil
Dansker er ny verdensrekordholder i populært spil

- Målet var at slå rekorden. 20 lande var et bonusmål, og det var da en smule irriterende, at vi ikke nåede det. Men der er jo altid næste gang, griner han.

Småirriteret eller ej, så skulle rekorden fejres. Det var ikke muligt at finde et hotel i Liechtenstein, så holdet tog tilbage til Schweiz for at fejre. En lille smule i hvert fald.

- Vi fejrede det sammen i Schweiz, hvor vi drak et par øl inden vi var for trætte. Så sov vi 11 timer i streg, griner Gunnar Garfors, der forsikrer, at der også blev fejret på manér i Norge, da holdet vendte hjem i går.



Hele ruten kan du se på kortet herunder. Du kan også se en interaktiv version her.

Just in case

Hvor er det vildt! Dansker slår verdensrekord i 'planken'
Hvor er det vildt! Dansker slår verdensrekord i 'planken'

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx