Af Ritzau - 26/03-17 19:03

Politi anholder terrormistænkt mand efter London-angrebPoliti anholder terrormistænkt mand efter London-angreb

To personer er i øjeblikket tilbageholdt af britisk politi i kølvandet af angreb i det centrale London onsdag.

storybild

Mange personer har lagt blomster ved Parliament Square i London - tæt på det sted, hvor fire personer onsdag blev dræbt i et angreb. (Billede: Reuters/Neil Hall)

Endnu en person er blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen af angrebet i det centrale London tidligere på ugen.

Der er tale om en 30-årig mand, som søndag blev anholdt i Birmingham. Han mistænkes for at forberede terrorhandlinger og befinder sig nu i politiets varetægt, skriver Metropolitan Police på sin hjemmeside.

I alt har britisk politi haft anholdt 12 personer i kølvandet af angrebet. Langt størstedelen af disse er dog på fri fod igen uden at have nogen sigtelse hængende over sig.

9 ud af 12 er løsladt uden videre, mens en 32-årig kvinde er løsladt mod kaution og skal forhøres yderligere om sagen.

To personer er tilbageholdt. Foruden den 30-årige mand, der søndag blev anholdt, er der tale om 58-årig mand, der også blev anholdt i Birmingham tidligere på ugen.

Ifølge Metropolitan Police er der blevet udført ransagninger på 15 forskellige adresser i primært London og Birmingham efter angrebet. 14 af disse er afsluttet, mens en adresse i Birmingham fortsat bliver gennemgået af politiets teknikere.

Onsdag kørte en 52-årig britiskfødt mand ind i en folkemængde på Westminster Bridge ved det britiske parlament i London.

Efterfølgende kørte han ind i et hegn og prøvede at tiltvinge sig adgang til parlamentet. Han blev skudt under forsøget. Britisk politi efterforsker det som en terrorhandling.

Flere end 50 personer blev såret under angrebet. Fem er døde, inklusive gerningsmanden.

Angrebet varede i alt blot 82 sekunder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx