Af Sebastian Kirk - 08/05-18 22:19

Skoler fjerner analoge ure, fordi teenagere i dag ikke kan klokkenSkoler fjerner analoge ure, fordi teenagere i dag ikke kan klokken

Flere britiske elever er begyndt at klage over, at de ikke kan aflæse de analoge ure i eksamenslokalerne.

storybild

Mange yngre briter er blevet så vant til digitale ure, at de har svært ved at læse de gammeldags analoge ure.

'Når den store viser står på 9, og den lille viser står på 12, skal I aflevere jeres eksamen.'

Sådanne instrukser skulle man umiddelbart ikke mene er nødvendige at give til 16-årige børn - men det er ikke desto mindre tilfældet. I hvert fald i Storbritannien.

Her har flere skoler således set sig nødsaget til at udskifte de klassiske analoge ure med digitalure i eksamenslokalerne, fordi flere elever simpelthen klager over, at de har svært ved at aflæse det korrekte klokkeslæt. Det skriver The Telegraph.

»Den nuværende generation er ikke så god til at læse den traditionelle urskive, som ældre generationer er,« siger Malcolm Trobe, der er vicegeneralsekretær for organisationen ACSL for skoleledere i Storbritannien.

»De er vant til at se digitale repræsentationer for tid på deres telefoner og computere. Næsten alt, hvad de har, er digitalt, så de unge bliver eksponeret for digitale tidsangivelser overalt,« fortsætter han.

Han understreger, at tiltaget sker, fordi man ønsker, at de studerende skal føle sig så godt som muligt til rette, når de eksamineres.

»Vi ønsker ikke, at studerende skal række hånden op for at spørge, hvor meget tid de har tilbage,« som han siger.

The Telegraph har talt med flere andre skoleledere, der bekræfter tendensen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Haveredskab skyld i brand - i dag er...
bt.dk
Drama på Amalienborg Slotsplads under...
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Ulrik fra Gift ved første blik tog en...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx