Af Ritzau - 09/05-17 19:45

Positiv tysk minister kan ikke opfylde Macrons store EU-drømPositiv tysk minister kan ikke opfylde Macrons store EU-drøm

Emmanuel Macrons drøm om en eurominister er svær at gennemføre lige nu, mener den tyske finansminister.

storybild

- Vi vil gøre alt for at støtte Macron, siger den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, ved et arrangement i sit konservative CDU-parti. (Billede: Reuters/Fabrizio Bensch)

Tysklands finansminister lover at støtte den kommende franske præsident, Emmanuel Macron, som ønsker et stærkt samarbejde i EU.

- Vi vil gøre alt for at støtte Macron, siger Wolfgang Schäuble på et møde i sit konservative CDU-parti.

Men finansministeren kan ikke opfylde alle Macrons drømme.

Og når den 39-årige franskmand foreslår, at man får en finansminister for euroområdet og et fælles eurobudget, så går det lidt for stærkt for den unge valgvinder i Paris. Det mener den erfarne tyske minister.

Det vil kræve ændringer af EU-traktaten, og det er ikke realistisk i øjeblikket, mener Schäuble.

For den tyske regering var det en lettelse, at de franske vælgere stemte på Macron.

Højrenationale Marine Le Pen, som var den anden kandidat i den afgørende valgrunde, ville afvikle EU, som det ser ud i dag.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx