Af - 09/02-14 22:24

Narko, prostituerede og piller - danske unge jages i PragNarko, prostituerede og piller - danske unge jages i Prag

Danske unge svømmer i tilbud fra narkohandlere og tilbud om prostituerede, når de fester i Prag.

storybild

Dennis Jensen, Nikolaj Lindstrøm, Mikkel Wisler og Adam Elkjær er i Prag for at give den gas, men holder sig fra narkoen. (Billede: Lars Sejr)

- Hej, vil du have det sjovt i Prag? Jeg kan tilbyde kokain, hash eller ecstasy.

Sådan lyder beskeden typisk fra de mange narkohandlere, der står klar med åbne arme til at tage imod de tusinder af danske unge, der i weekenden ankom til den tjekkiske hovedstad Prag. Her fejres vinterferien med druk og fede danserytmer, men både inde på diskotekerne og på Prags mange åbne pladser, står smilende narkohandlere klar til at peppe danskernes fest op med ulovlige stimulanser eller tilbud om billige prostituerede.

- Det foregår ude på de åbne gader. Lørdag aften blev jeg antastet fem-seks gange, de tilbød mig kokain, røg og piller, fortæller Casper Christensen, der ankom lørdag.

Dansk politi skal mandsopdække fulde unge i Prag
Dansk politi skal mandsopdække fulde unge i Prag

Mor før Prag: Jeg frygter for min datters sikkerhed
Mor før Prag: Jeg frygter for min datters sikkerhed

Ligelade med politiet
At Prag ikke kun er lig med Pilsner Urquell, kan 19-årige Mikkel Jagert også skrive under på. Det er tredje gang, at han er i Prag, og han er flere gange blevet tilbudt stoffer. Han ankom søndag sammen med vennerne fra Christianshavn Gymnasium.

- Ja, man bliver tilbudt stoffer hernede. Vi kommer meget inde på Chapeau Rouge, hvor man ofte bliver tilbudt hash, siger Mikkel Jagert.

Også de fire kammerater Dennis Jensen, Nikolaj Lindstrøm, Mikkel Wisler og Adam Elkjær erklærer sig enige.

- Der er virkelig mange stoffer hernede, og sælgerne virker totalt ligeglade med politiet. Men vi er her kun for at feste og hygge os, siger Dennis Jensen.

Efter Prag-fadæser: Unge skal have erstatning
Efter Prag-fadæser: Unge skal have erstatning

Studerende vildledes af nyt Prag-firma
Studerende vildledes af nyt Prag-firma

Har strammet op
Mikkel Jagert vil ikke lade en stribe narkohandlere ødelægge festen for ham og vennerne. Og som en efterhånden garvet Prag-gænger, pointerer han, at kontrollen i nattelivet er strammet op de seneste år.

- De er blandt andet begyndt at tjekke ID, når man skal ind de forskellige steder, fortæller den 19-årige gymnasieelev.

Også metroxpress' blev flere gange tilbudt stoffer og prostituerede natten til søndag, og avisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra politiet i Prag på den åbenlyse narkohandel i byen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx