26/10-17 10:41; Opdateret: 26/10-17 11:16

Fire dør i sammenstød mellem militær lastbil og tog i FinlandFire dør i sammenstød mellem militær lastbil og tog i Finland

Alvorlig ulykke i Finland, hvor militær lastbil med 11 personer bliver ramt af tog. Flere er hårdt kvæstet.

storybild

Terrængående militærlastbil efter den er ramt af et tog i det sydvestlige Finland. Scanpix/Markku Ulander

Helsinki. Mindst fire mennesker omkommer i Finland, da et tog rammer en militær lastbil i Raseborg i den sydvestlige del af landet.

Det oplyser politiet til det svenske nyhedsbureau TT.

Flere personer er kvæstet ved ulykken.

Ulykken skete ved en ubevogtet jernbaneoverskæring klokken otte torsdag morgen.

- Morgenen begyndte med de tragiske nyheder fra Raseborg. Lige nu føler jeg sorg, lyder det fra forsvarsminister Jussi Niniistö.

Der var en militærøvelse i gang i området, der ligger mellem Turku (Turku) og Helsinki. Det var en af militærets terrængående lastbiler, der blev ramt af toget.

Der var 11 mennesker om bord i lastbilen. Blandt de døde er tre værnepligtige.

Flere af de kvæstede er så hårdt tilredte, at de er transporteret til hospitaler i Helsinki.

Veli-Pekka Nurmi fra den finske havaritjeneste siger, at det er for tidligt at fastslå, hvad der førte til ulykken.

- Det er sikkert, at der er alvorlige skader, selv om det ikke behøver at gælde alle.

- En sådan kollision er også alvorlig for personer inde i toget, men det er endnu ikke kendt, hvilke skader folk i toget har fået, siger han.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx